Brug vinterferien i Norge og oplev vinterparadiset og Fjord Norges ski-metropol, Voss. Midt imellem Norges mest berømte fjorde, Hardangerfjorden og Sognefjorden ligger Voss, et af Norges mest traditionsrige og charmerende vintersportssteder, og det er ikke uden grund, at der afholdes World Cup i byen. En skiferie i Norge er en oplevelse du vil have med dig, resten af livet.
En destination – to skicentre
På en skiferie på Voss kan du stå på ski i et af vores to skicentre: Voss Resort og Voss Fjellandsby i Myrkdalen. Fra byens centrum bringer gondolbanen dig hele 660 m.o.h. og Voss Resort har sit eget velkomstcenter i Bavallen, ca. 5 km fra Voss centrum, er det største og mest traditionsrige skicenter.
Børnevenlig skiferie
Voss Fjellandsby er en ny og spændende skiferie destination. Området er et sandt eldorado for børnefamilier, hvor vinteren allerede starter i november og først slutter i maj. Lejlighederne ligger midt på fjeldet med kort afstand til skicenteret.
Skiferie for grupper
På Voss Resort har de største lejligheder plads til 12 personer og alle er indrettet med sauna – perfekt efter en dag på ski. Lejlighederne er af meget høj standard, smukt beliggende på fjeldet og næsten alle lejligheder har panorama udsigt over Voss.
Årets store nyhed er Myrkdalen Hotel i Myrkdal
I år kan vi præsentere Myrkdalen Hotel som er helt nybygget, åbner midt i december. Der bliver 112 flotte værelser med hele 350 senge. Store værelser og lækker indretning. De fleste værelser har plads til 4 personer eller flere. Fra alle værelser er der en flot udsigt, enten over fjeldene eller udover naturskønne Myrkdalen. Her får man 2 børn under 12 gratis med, hvis de deler værelse med forældrene.
Skiferie i charmerende omgivelser
Hos Fleischer’s Hotel og Motell kan du bo midt i et stykke af Norges historie. Oprindeligt er hotellet bygget i 1889 men er løbende renoveret – senest i 2009. Hotellet er et af Norges flotteste træhoteller og tilbyder afterski, legerum, pianounderholdning og meget mere.
Skiferien starter og slutter med et Cruise
MS Bergensfjord er fyldt med alt det, der skal til for at gøre starten af ferien så vellykket som muligt. Spændende taxfree butik, bistro og restauranter med lækker mad, barer og underholdning. Når familien er mæt af dagens og aftenens oplevelser, står der opredte kahytter og venter på jer. Med Fjord Line ankommer I friske og udhvilede til Bergen og kun en kort køretur til sneparadiset.
Afslut skiferien på cruise med MS Bergensfjord og nyd den smukke udsejling fra Bergen til Stavanger. Vi byder velkommen ombord - til afslapning, fantastisk mad og gode senge. Næste morgen ankommer I til Hirtshals, efter en god nats søvn - udhvilet efter en aktiv ferie!