Her finder du information om nogle af de mange attraktioner i Kristiansand, Sørlandet
Kristiansand Dyrepark og Kardemomme byen
Kristiansand Dyrepark i Kristiansand er landets største familieattraktion, og har utallige aktiviteter og oplevelser at byde på. I dyreparken er der 120 forskellige dyrearter fra alle verdenshjørner. Her findes både løver, tigere, aber, kænguru, kameler, ulve, elge og mange mange flere. Udover alle dyrene har parken bl.a. et badeområde med udendørs bølgebad, fritidspark, bil bane, bob-bane m.m., Kardemomme by, stort legeland med bl.a Norges længste rutsjebane og stor underholdningspark med mange fantastiske oplevelser.
Setedalsbanen
Setesdalsbanen er en smalsporet (1 067 mm) museumsjernbane som går på den 8 kilometer lange naturskønne strækning mellem Grovane og Røyknes station i Vennesla kommune, Vest-Agder fylke. Banen blev åbnet i 1896 mellem Kristiansand og Byglandsfjord. Bare 2 år efter nedlæggelsen i 1962 åbnede Norges første museumsjernbane. Siden da har du kunne opleve et levende museum, med over 100 år gamle damplokomotiver, stilfulde trævogne, storslåede stationsbygninger og lugten af kul...Setedalsbanen er en af Sørlandets mest besøgte attraktioner.
Lindesnes Fyr
Lindesnes er Norges Sydligste fastlandspunkt, og Lindesnes Fyr er et meget populært besøgs mål. Herfra får du en storslået naturoplevelse, uanset hvornår på året du ankommer. Stedet er i dag museum, og i fjeldet under tårnet er der sprængt en stor fjeldhal hvor der blandt andet er kaffe og udstillinger tilknyttet fyr historie og kystkultur. Her vises også film om samme tema.
Mineralparken
Mineralparken ligger i naturskønne omgivelser ved floden Otra, 55 km fra Kristiansand.
Her finder du over 1000 mineraler fra hele verden, Mineralparken er Europa flotteste og mest spektakulære samling af stene og mineraler. En flot oplevelse for alle aldersgrupper. I hallen findes en stor butik hvor du kan købe smykker og andre gaveartikler i sten. Udendørs finder du et stort og blomsterrigt parkområde i kombination med flotte stenskulpturer.
Bomuldsfabrikken Kunsthall
Bomuldsfabrikken Kunsthall i Arendal er Sørlandets største fremvisning af samtidskunst. 2500 kvm fordelt på 3 etager. Skiftende udstillinger vises i 5 perioder hvert år i sammen med den permanente kunstsamling. Kunstsamlingen indeholder værker af 50 af landets ledende kunstnere.
Sørlandsbadet
Et flot badeland med fantastisk beliggenhed i Lyngdal. Her findes bølgevandland, strømkanal og vandfald, udendørs og indendørs boblebad, konkurrence basseng med udspringstårn og eget børnebasseng. Anlægget dampbad, kuldebasseng, varmebasseng, fitness og egen SPA afdeling.