Foto: Kristiansand Kanonmuseum / Steinar Furu / VisitSørlandetKristiansand Kanonmuseum

Kristiansand Kanonmuseum - Verdens næststørste kanon

Besøg Kristiansand Kanonmuseum og oplev områdets spændende krigshistorie på tætteste hold.

Ligesom Danmark var Norge besat af tyskerne under 2. verdenskrig, og som vi kender det fra de danske kystlinjer, blev der bygget store og små militære anlæg, der skulle forsvare de besatte områder mod de allierede. Et af disse anlæg er Møvik Fort, som i dag er omdannet til Kristiansand Kanonmuseum.

Perlen i museets udstilling er den store 38 cm kanon, som blev opført af den tyske hær i 1942 og fungerede som "søsterkanon" til kanonstillingen i Bunkermuseum Hastholm på den danske vestkyst. De to kanoner blev strategisk placeret på begge sider af Skagerrak, så den tyske hær havde fuld kontrol over skibstrafikken ind og ud af farvandet.

Kanonen er verdens næststørste landbaserede kanon, og ud over selve kanonen - som er den eneste, der stadig er komplet, og som står nøjagtigt på det sted, hvor den blev monteret i 1942 - kan I opleve en spændende udstilling om krigen og den efterfølgende norske kystartilleristilling på stedet, som benyttede kanonen indtil 1952.

Ud over kæmpekanonen og museets udstilling kan I udforske en række kanonbunkere og andre kanonstillinger i det smukke område Møvik, der også er et oplagt sted til en hyggelig gåtur med smuk udsigt.

Læs mere og se åbningstider på museets hjemmeside.

Se Kristiansand Kanonmuseum - Verdens næststørste kanon

Overnatningsstedets placering

Kroddveien, 4624 Kristiansand, Norge