Foto: Girish Chouhan / VisitBergen.com

Dagstur til Flåm og Aurlandsfjorden

Blot 45 min. kørsel fra Myrkdalen finder I den charmerende perle Flåm - en lille landsby, der ligger ved bredden af Aurlandsfjorden.

Flåm er et oplagt udflugtsmål for en dagstur, når I holder ferie i Myrkdalen. Tag på slentretur gennem den hyggelige lille by og nyd den spektakulære udsigt over Aurlandsfjorden. På vej rundt i byen kan I kigge indenfor i Flåmsbanamuseet - et gratis museum, der fortæller den fascinerende historie bag den unikke jernbane Flåmsbanen, verdens stejleste - og smukkeste - jernbane.

Frokosten kan nydes - måske sammen med en af de lokale øl - i Ægir BryggeriPub, der har hjemme i en overordentlig hyggelige bygning i vikingestil, som er en hel oplevelse i sig selv.

Herefter bør I sætte kurs mod udsigtspunktet Stegastein, 650 meter over Aurlandsfjorden. Her har I en enestående panoramaudsigt over de grønne fjelde med sne på toppen og den smukke fjord langt under jer. Udsigten tager pusten fra de fleste og er nok et af de mest fotograferede landskaber i Norge!

Dagen kan afsluttes med endnu et besøg i Ægir Bryggeripub - eller måske et lækkert aftensmåltid i Flåmstova Restaurant på det hyggelige Flåmsbrygga Hotell, før turen går retur til Myrkdalen.

Se Dagstur til Flåm og Aurlandsfjorden

Overnatningsstedets placering