Myrkdalsekspressen - den hurtige vej på fjeldet

Skyd genvej til højfjeldet med Myrkdalsekspressen - på blot fem minutter bringer stoleliften jer 860 meter op i fjeldet, hvor et væld af fantastiske vandreruter venter.

Fra toppen af stoleliften kan I vælge de lette og korte vandreture ned ad fjeldet - måske med et stop på den hyggelige café Fjellstova Vetlebotn - eller sætte kurs ad de mere udfordrende ruter, der bringer jer til nogle af områdets populære vandremål. Nogle af ruterne bringer jer endda forbi kølige elve, hvor I kan tage en forfriskende dukkert på vejen.

Blandt områdets højdepunkter er:

  • Mørkvestølen, en idyllisk gammel sætergård, der ligger i et landskab, der er som taget ud af Ringenes Herre. Spis madpakken, mens I nyder udsigten over Myrkdalsvatnet-søen og fjeldene hele vejen omkring jer.
  • Fjeldsøen Svortetjødn, der ligger smukt og afsides og indbyder til en kølig svømmetur, før I sætter kurs ned ad fjeldet igen. Hold godt øje med områdets eventyrlystne får - nogle gange kan man få øje på dem på de stejle fjeldsider omkring søen.
  • Fjeldtoppen Finnbunuten, hvor der i klart vejr er udsigt til tre af områdets fascinerende gletsjere: Hardangerjøkul, Jostedalsbreen og Folgefonna.

På vej retur kan I vælge at tage stoleliften ned ad fjeldet igen eller følge de gode vandrestier hele vejen ned til Myrkdalen Hotel.

Læs mere om vandreture i Myrkdalen i vores rejseartikel her

Se Myrkdalsekspressen - den hurtige vej på fjeldet

Overnatningsstedets placering