5 tips til den perfekte campingferie i Stavanger
En rejse med Fjord Line til Stavanger er det perfekte udgangspunkt for en fantastisk campingferie. Her giver vi dig vores bedste tips til en vellykket campingferie ved Stavanger og omegn.
Oliehovedstaden Stavanger er et farverigt og smukt rejsemål for både store og små. Både i selve Stavanger og i det omkringliggende område er der meget at gå på opdagelse i og opleve. En færgetur fra Hirtshals til Stavanger er derfor et vældig godt udgangspunkt for en dejlig campingferie, hvad enten det er sammen med kæresten, vennerne eller familien.
Familieferie på Kongeparken Camping
Kongeparken Camping ligger lige ved siden af forlystelsesparken Kongeparken i Ålgård. Under en halv time efter du er kørt af Fjord Lines skib i Risavika i Stavanger, er du fremme ved denne flotte campingplads, hvor du kan vælge mellem at leje en hytte eller overnatte i autocamper eller telt.
Kongeparken Camping har mange faciliteter, som f.eks. en stor sanitær installation og legeplads, og den ligger centralt med god adgang til populære destinationer såsom Preikestolen og Kjeragbolten.
I umiddelbar nærhed finder du som sagt Kongeparken, Vestlandets største forlystelsespark. Her kan hele familien more sig fra morgen til aften med over 60 forskellige oplevelser og aktiviteter. I Kongeparken kan du opleve den magiske chokoladefabrik, hvor børnene kan lave deres egen chokolade, og hvor du kan køre bobslæde eller prøve Norges største karrusel, Humla. Her er alt gjort klar til en forrygende familieferie.
Foto: Lene Lunde / Regionstavanger.com
Centralt på Mosvangen Camping
Under 20 minutters bilkørsel fra Fjord Lines havn i Stavanger finder du Mosvangen Camping. Campingpladsen ligger ved det smukke Mosvatnet og tilbyder plads til både telt og autocamper udover hytteudlejning.
Campingpladsen har fine sanitære installationer og en række faciliteter, som man kan benytte – f.eks. legeplads og grillområde. Det er også meget nemt at komme ind til centrum af Stavanger, både i bil og med offentlig transport.
Her bor du i flotte omgivelser med store friluftsområder som nærmeste nabo, noget der gør denne campingplads perfekt til afslapning og rekreation. Det populære svømmebassin Gamlingen er nærmeste nabo, og du finder også en butik lige ved siden af campingpladsen. Her har du med andre ord alt, hvad du har brug for til en skøn campingferie.
Unik ferie på Preikestolen Camping
Kører du rundt regnet i tre kvarter efter din ankomst i Stavanger, kan du få en helt unik campingoplevelse på Preikestolen Camping i Jørpeland. Denne campingplads ligger tæt ved den berømte Preikestolen og tilbyder en smuk udsigt over Lysefjorden. Her finder du udlejningshytter samt plads til telt og autocamper.
Foto: Fjord Norge / Mattias Fredriksson
På området er der en stor, flot og veludstyret sanitær installation, restaurant og souvenirbutik. I nærområdet kan du nyde aktiviteter som gåture, kajaksejlads og lystfiskeri, eller du kan tage turen ind til Stavanger og opleve det pulserende byliv.
Badeferie på Ølberg Camping
Kun et kvarters tid fra havnen i Risavika finder du Ølberg Camping i Sola. Her er der både hytteudlejning og mulighed for at overnatte i autocamper og telt. Der er en flot sanitær installation på området og fine faciliteter som f.eks. legeplads til børnene.
Campingpladsen ligger lige ud til Ølbergstranden, der er meget familievenlig og lavvandet, og så ligger den i ly for de største bølger. I nærheden er der også restaurant og kiosk, gode fiskemuligheder og mange fine ruter, så du kan udforske den smukke natur på Jæren til fods eller på cykel.
Strandferie på Bore Strandcamping
Omkring 25 minutter fra havnen i Stavanger finder du Klepp kommune, hvor den dejlige campingplads Bore Strandcamping ligger. Her er der garanti for, at både store og små kan hygge sig på ferien.
Her kan du leje en hytte eller bo i dit eget telt eller autocamper, og der er en fin sanitær installation med gratis brusebad, toilet og fælleskøkken.
Campingpladsen ligger lige ud til en af Norges længste sandstrande, som strækker sig over flere kilometer. Her er det skønt at gå en tur eller tilbringe en dejlig dag på stranden, men der er også supergode forhold for dig, der surfer, eller har lyst til at give dig i kast med denne sport. Du kan tage et surferkursus og leje udstyr ved Bore Surfsenter, så der er ikke nogen grund til at gå og kede sig.
Foto: Amund Janssen / Region Stavanger