Foto: sverrehjornevik.com/Flåm AS

Norge Glæd dig til van(d)vittige øjeblikke

Glæd dig til van(d)vittige øjeblikke

Norge er hjemsted for nogle af verdens smukkeste vandfald. Vi præsenterer her otte af slagsen - fra de største og højeste til de unikke og anderledes. Det er bare at glæde sig!

#1 Vettisfossen

Med et frit fald på hele 275 meter er Vettisfossen Norges højeste uregulerede vandfald. Den spektakulære fos blev i 2014 kåret til Norges smukkeste vandfald af Dagbladets læsere.

Foto: GettyImages

#2 Langfossen

Langfossen er med sit 612 meter høje fald ned ad fjeldsiden til Åkrafjorden et imponerende syn, og det blev i 2006 kåret som verdens smukkeste vandfald. Som noget særligt er det her muligt at vandre til toppen af vandfaldet.

Foto: Arne Kristian Stave Ytreland/ visithaugesund.no

#3 Vøringsfossen

Vøringsfossen er et af Norges mest berømte vandfald. Vandet fosser 182 meter ned fra Hardangervidda- højfjeldsplateauet og slynger sig herefter gennem den smalle Måbødalen – et syn, der er som taget ud af Ringenes Herre!

Foto: Sverre Hjørnevik / www.fjordnorway.com

#4 Kjosfossen

Kjosfossen er et af højdepunkterne, hvis I tager en tur med Flåmsbanen. Det mægtige vandfald har et fald på 93 meter og er kun tilgængeligt med tog. I højsæsonen om sommeren kan I her opleve skuespillerinder, der danser og synger udklædt som ”huldrer” – smukke kvindelige mytologiske væsener, der var kendt for at lokke unge mænd med op i bjergene.

Foto: sverrehjornevik.com/Flåm AS

#5 Låtefossen

Låtefossen er hovedattraktionen i Oddadalen, der også er kendt som ”vandfaldenes dal”. Fossen er delt i to løb og kaldes også tvillingefossen, og synet af det brusende vandfald, der strømmer under den idylliske stenbro, hvor vandfaldet krydses af Riksvej 13, er en oplevelse, I sent vil glemme!

Foto: Arne Kristian Stave Ytreland/ visithaugesund.no

#6 Steinsdalsfossen

Steinsdalsfossen, blot 3 km fra Norheimsund centrum, er et af Norges mest populære vandfald – ikke mindst fordi det er muligt at gå på bagsiden af det imponerende, 50 meter høje vandfald helt uden at blive våd!

Foto: © Per Eide / www.fjordnorway.com

#7 Månafossen

Månafossen har et frit fald på 92 meter og er det største vandfald i Rogaland- regionen. Synet af vandfaldet, der strømmer ud af klippen og ned i søen er som taget ud af et eventyr og er absolut vandreturen dertil værd.

Foto: GettyImages

#8 Vidfoss

Vidfossen er endnu et af Oddadalens mange spektakulære vandfald. Det næsten 300 meter høje vandfald strømmer ned ad fjeldsiden og breder sig ca. midtvejs ud i en imponerende, bred vifte af hvidt brusende vand over den grå fjeldside

Foto: GettyImages

Planlæg din rejse til Norge med Fjord Line

Rejs med Fjord Line fra Hirtshals i Danmark til Kristiansand, Stavanger eller Bergen. Uanset om du længes efter at udforske Norges storslåede nationalparker, magiske fjorde eller majestætiske fjeldtoppe, venter der uforglemmelige oplevelser. Se vores tilbud på overfarter og pakkerejser til Norge, og start planlægningen af dit næste eventyr i dag.