Foto: GettyImagesEn autocamper og to cykler parkeret ved en fjord, omgivet af majestætiske bjerge under en klar blå himmel.
Road trip fra Bergen
I naturen

Road trip fra Bergen

Tekst: Publiseret 24.03.2022

Drømmer I om en ferie fyldt med frihed, fleksibilitet og fantastiske naturoplevelser? Så tag autocamperen med til Norge. Vi bringer her et forslag til en fantastisk rute i Fjord Norge som bringer jer forbi mange af områdets spektakulære naturområder. Dele af ruterne følger de særlige ”nationale turistveje”, som giver en helt særlig oplevelse, hvor natur, kultur og arkitektur går op i en højere enhed.

Foto: Fjord Line

Vores forslag til et fantastisk road trip fra Bergen:

1. Voss Gondol

Vi starter turen i Voss, hvor I med Voss Gondol på bare 9 minutter er på toppen af Hanguren. Voss Gondol er en moderne svævebane, som bekvemt og med smuk udsigt tager jer op på toppen af bjerget. Herfra har I den skønneste udsigt over Voss samt de smukke søer og fjelde. I kan vælge at cykle eller spadsere ned, tage et hvil og nyde noget lækker mad på Hangurstoppen Restaurant eller blot nyde udsigten og tage Voss Gondol ned igen.

Foto: Jon Hunnålvatn Tøn / Voss Resort

2. Flåmsbanen

Turen går videre til Flåmsbanen, som er kendt som en af det smukkeste togruter i verden. Den blot 20 km lange jernbane er verdenskendt for sin helt utrolige skønhed. Turen starter ved Myrdal station og går gennem utrolige højdeforskelle til Flåm, der ligger i bunden af den betagende Aurlandsfjorden. I dag bruges toget udelukkende til turister, så undervejs er der god tid til at stoppe ved de mest imponerende udsigtspunkter og nyde de brusende vandfald.

Foto: norwaysbest.com / Sverre Hjørnevik

3. Nærøyfjorden

Vi fortsætter vores rundtur ved Nærøyfjorden, som står på UNESCOs verdensarvsliste. Den smukke fjord betager med sit glitrende vand imellem de høje fjelde. Fjorden er mange steder meget smal, så jer får I virkelig mærket majestætisk, høje fjelde. På det smalleste er sted er fjorden blot 250 m. mens fjeldene, der rager op til begge sider er 1.800 m. høje. Man får en helt unik følelse, når man sejler igennem der.

Foto: norwaysbest.com / Sverre Hjørnevik

4. Stegastein

Næste stop: Stegastein, som er en unik platform med panoramaudsigt over Aurlandsfjorden. Stegastein er bygget ud fra fjeldsiden. Platformen er 650 m over fjorden og rager 30 m ud fra fjeldsiden. Det er svært at forklare med ord – det skal simpelthen opleves!

Foto: Sverre Hjørnevik / FjordNorway.com

5. Hallingskarvet Nationalpark

Lad også turen gå forbi Hallingskarvet Nationalpark med sin særprægede, smukke natur og rige flora og fauna. Her er mulighed for forskelligartede vandreture. Nationalparken er domineret af selve Hallingskarvet, som rager 1.800 m op i landskabet.

Foto: Gettyimages.com

6. Vøringsfossen

Fra rolig natur i nationalparken går vejen nu videre til en noget mere brusende oplevelse: Vøringsfossen - måske det mest kendte vandfald i Norge og det med god grund. Her kan I se vandmasserne falde de 182 m ned i den smalle og smukke Måbødalen. Vandet fra vandfaldet bruges også til et kraftværk, så især om sommeren bruser det løs, mens vandmængderne kan være begrænset på andre tidspunkter af året.

Foto: Visit Bergen / Espen Bakketun - visitBergen.com

7. Odda – ”fossenes dal”

Man kan aldrig se sig mæt på vandfald – derfor skal I ikke ”nøjes” med ét. Derfor er sidste stop på vores road-trip også den betagende Odda – ”fossenes dal”. Her kan I køre langs spektakulære vandfald, der ligger som perler på en snor og vild natur. Især er Låtefossen meget kendt, da det er et tvillingevandfald, der bruser ned ad fjeldsiden. Simpelthen bare smukt!

Foto: Foap - VisitNorway.com