Foto: Setesdal - Norge tett på / Anders Martinsen
Cykelture og cykeludleje i Hovden

Cykelture og cykeludleje i Hovden

Elsker I at udforske naturen på cykel? Så er der rig mulighed i Hovden - her er masser af cykelruter og mulighed for at leje cykler til store og små.

Hvad enten I er til hyggelige ture på landeveje eller mere udfordrende mountain bike, finder I masser af ruter at udforske i Hovden.

Området har både kortere flade ruter (helt ned til ca. 6 km) og mulighed for dagsture på omkring 75 km, så det er kun fantasien, der sætter grænser for jeres cykeloplevelser i Hovden. Flere af ruterne går ad anlagte stier, grusveje eller cykelstier, så I undgår biltrafik.

Alle som en fører ruterne jer gennem områdets smukke landskab, og flere byder også på kulturoplevelser som den imponerende Vatnedalsdæmning eller den nedlagte Setesdal-jernbanes imponerende stenbroer. Ruterne har rastepladser med jævne mellemrum, og mange steder passerer I badesteder, hvis I får lyst til en svalende dukkert undervejs.

Ønsker I ikke selv at medbringe cykler, er der mulighed for at leje cykler hos Hovden Alpinsenter.

Læs mere om Hovdens cykelruter på Destination Hovdens hjemmeside.

Se Cykelture og cykeludleje i Hovden

Overnatningsstedets placering