Foto: SverreHjornevik.com / Flåm AS / Norwaysbest.com
Fjordcruise på den vinterklædte Nærøyfjord

Fjordcruise på den vinterklædte Nærøyfjord

Flåm ligger ved bredden af Aurdalsfjorden, og lige om hjørnet venter en af Norges mest spektakulære fjorde: Nærøyfjorden, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Hop om bord på et fjordcruise og få en oplevelse for livet, når I sejler gennem Aurdalsfjorden og den enestående, smalle Nærøyfjord omgivet af snedækkede fjelde med en højde på op til 1800 meter.

Turen er en fantastisk oplevelse for store og små, når I stille sejler gennem et landskab, der er som taget ud af et eventyr. Undervejs passerer I smukke, frosne vandfald, små hyggelige bygder, ensomme gårde, der klamrer sig til fjeldsiderne, den idylliske Undredal, der har været inspiration til Arendelle i Frost-filmene - og selvfølgelig masser af enestående fjeldlandskab i spektakulære vinterklæder.

På turen sejler I med en moderne, elektrisk færge, som er designet med inspiration fra det omgivende landskab og områdets nålesvingsveje - og naturligvis indrettet med store vinduespartier, så I kan nyde udsigten overalt på båden, uanset om I vil trodse kulden på dæk og gangbroer eller holde jer indenfor i varmen.

I kan vælge enten at tage et Nærøyfjord-cruise tur/retur mellem Flåm og Gudvangen eller sejle den ene vej og køre med shuttlebus retur til Flåm, så I får set det smukke terræn fra landsiden også.

Læs mere på Norway's Bests hjemmeside.

Se Fjordcruise på den vinterklædte Nærøyfjord

Overnatningsstedets placering