Nyd en hyggelig dag i Hegni Friluftsområde - Her kan både små og store få masser af frisk luft og gode oplevelser sammen.
Ved søen Hartevatn finder I Hegni Friluftsområde, som byder på et væld af vandrestier, legeplads, beachvolleybane, badestrande og fiskemuligheder fra land eller i robåd.
Her er blandt andet en grusbelagt vandresti på 5,5 km, som er tilgængelig for alle, og som bringer jer gennem områdets fantastiske natur - langs bredden af elven Otra og gennem hyggelige skovområder - alt sammen med udsigt til de omkransende fjeldtoppe.
Efter dagens oplevelser kan I finde en hyggelig krog, hvor I kan læne jer tilbage og nyde en is ved bredden af den idylliske sø, der ligger omkranset af fjelde midt i noget af det smukkeste norske natur.
Når sulten melder sig, kan I besøge "The Village Hovden" - en stor "geodom" (en bygning a la et mangekantet drivhus), som både fungerer som restaurant og aktivitetscenter. Her kan I fx også leje robåde, kanoer, kajakker og SUP boards eller booke guidede fisketure på Hartevatn-søen.