Foto: Ian Brodie / VisitSouthernNorway.com
Rjukan - Natur- og kulturoplevelser i særklasse

Rjukan - Natur- og kulturoplevelser i særklasse

Byen Rjukan, ca. 20 min. kørsel fra Gaustablikk, er på mange måder helt unik – og er da også blevet udnævnt til en plads på UNESCOs verdensarvsliste.

Byen ligger i vinterhalvåret helt i skyggen af de omkringliggende fjelde, men oplyses af et solspejl, der sender sollys ned på byens torv. Byen var også centrum for en af Norges mest dramatiske sabotageaktioner under Anden Verdenskrig – Er I bare lidt interesseret i 2. verdenskrig, har du sikkert set filmen ”Telemarkens Helte” eller serien ”Kampen om det tunge vand”, der begge handler om denne aktion, der foregik på Vemork-kraftværket.

Besøger I Rjukan, kan I både tage på byvandring, besøge Vemork, der nu også er museum – og ikke mindst tage en tur med svævebanen Krossobanen, der blev bygget i 1928 for at give byens indbyggere mulighed for at komme op i sollyset i de mørke vintermåneder.

Fra toppen af Krossobanen (i 886 meters højde) kan I tage en hyggelig vandretur på den familievenlige "Solstien"-rute. Den smukke rundtur er ca. 4,3 km lang og går i udkanten af Hardangervidda Nasjonalpark. På turen kommer I forbi flere udsigtspunkter, som giver jer en fantastisk udsigt ind over det flotte højfjeldsplateau.

Rjukan er desuden kendt for sine ca. 200 vandfald, hvor brusende smeltevand fra Hardangarvidda fosser ned ad de mørke fjeldvægge - et spektakulært syn, uanset vandfaldets størrelse!

Se Rjukan - Natur- og kulturoplevelser i særklasse

Overnatningsstedets placering