Oplev Flåms spektakulære vinterlandskab på en helt ny måde: Med snesko på fødderne!
En sneskotur er en fantastisk oplevelse for hele familien. Turen starter ved kajen i Flåm, hvor en bus bringer jer til Stegastein-udsigtspunktet.
Ved Stegastein starter sneskoturen med en grundig instruktion i at gå med snesko, og guiden fortæller om naturen og kulturen i området, især om vinteren langs den smukke fjord og livet på de små gårde i fjeldet.
Herefter er I klar til at starte turen i det vinterdækkede landskab. Turen byder på det ene spektakulære syn efter det andet, når I ser fjorden, Flåm og bygden Undredal og ikke mindst de omkringliggende snedækkede fjelde i fugleperspektiv. Der bliver serveret varme drikke undervejs, og hvis føret er til det, kan de mindste få en kælketur med numsebræt.
Efter turen på fjeldet får I mulighed for at nyde udsigten fra Stegastein, før bussen kører retur til Flåm.