Myrkdalen Skicenter har hele tre terrænparker og et freestyleområde, hvor familiens eventyrlystne kan boltre sig i et væld af elementer.
I Landsbyparken kan du vælge mellem tre forskellige sektioner - en for nybegyndere, en for øvede og en for eksperter. I store dele af vintersæsonen kan du fortsætte løjerne efter mørkets frembrud; i Landsbyparken er der nemlig ofte aftenkørsel onsdag, fredag og lørdag.
Finne-parken er opkaldt efter den berømte norske freestyle-skiløber Klaus Finne, og parken, der indeholder mange kreative elementer, er endda designet af den lokale sportshelt. Parken anbefales for øvede og eksperter.
Helgatunparken er opdelt i en øvre og en nedre del. Den øvre del har store hop og elementer, og den nedre del har en underholdende løjpe for børn med små hop, elementer og bakker.