Foto: Hardangerfjord Adventure
Udforsk Hardangerfjord til vands og til lands

Udforsk Hardangerfjord til vands og til lands

Fjordsafari, laksesafari, gletsjersafari eller kombineret fjord- og fjeldtur - kun fantasien sætter grænser, når I udforsker Hardangerfjord med Hardangerfjord Adventures.

Hardangerfjord Adventure arrangerer ture året rundt, og I kan både vælge at tage med på en af deres fastlagte ture eller arrangere en tur kun for jeres rejsegruppe.

Turene foregår i RIB-både (Rubber Inflated Boats), og I kan glæde jer til en oplevelsesrig og tryg sejlads, uanset hvor turen går hen. Mange af sejladserne starter lige ved Hardangerfjord Hotel - eventyret venter med andre ord lige uden for døren!

Fjordsafari

På en fjordsafari (45 eller 90 minutter) kommer I til at opleve det fascinerende fjordlandskab fra vandsiden. Læn jer tilbage og nyd synet af stejle fjeldvægge, idylliske småøer, isolerede bygder og gamle handelsbyer.

Fjord- og laksesafari

På en fjord- og laksesafari oplever I det smukke fjordlandskab og bliver klogere på den lokale lakseproduktion op gennem historien - og I bliver selvfølgelig heller ikke snydt for en smagsprøve på de lokale lakseprodukter med lækker æblemost eller cider til.

Fjord- og fjeldsafari

Vil I kombinere oplevelserne til vands med enestående oplevelser på land, tilbyder Hardangerfjord Adventure også ture, hvor I får tid i land.

Foretrækker I afslappende og hyggelige ture, kan I vælge en ”landskabstur”, fx til den idylliske bygd Botnagrend, der ligger ved bredden af fjorden.

Er I til mere udfordrende vandreture i fjeldet, kan I stævne ud på en dagstur, der både indeholder en smuk tur på fjorden og en guidet vandretur til nogle af områdets udsigtspunkter, fx fjeldtoppene Oksen eller Samlen, den idyllisk placerede hytte Kiellandbu eller den smukke fjeldsø Bondhusvatnet.

Gletsjersafari

En helt særlig oplevelse venter jer på Folgefonnagletsjeren, hvor I kan kombinere en sejltur over fjorden med en guidet vandretur op på den glitrende gletsjer, der er Norges tredjestørste. Her mærker I virkeligt naturens kræfter omkring jer, mens I går over den frosne sne med udsigt til fjelde, fjorde og dale i det kuperende landskab. De mest vovelystne kan endda prøve kræfter med isklatring undervejs.

Alle ture tilpasses deltagernes kondition og ønsker og er tilgængelige for alle aldre, dog anbefales gletsjervandring først fra 7 år.

Læs mere og book jeres fjordeventyr med Hardangerfjord Adventure her

Se Udforsk Hardangerfjord til vands og til lands

Overnatningsstedets placering

Hardangerfjord Adventure, Hardangerfjordvegen 613, 5610 Øystese, Norge