Foto: Ingeborg Skrudland / JærMuseet / RegionStavanger.com
Vitenfabrikken - Spændende teknologimuseum nær Stavanger

Vitenfabrikken - Spændende teknologimuseum nær Stavanger

I Vitenfabrikken kan I gå på oplevelse i hele fire etager med interaktive udstillinger og eksperimenter. Her får I sjov og læring for hele familien!

I Vitenfabrikken kan I blive klogere på naturvidenskab, matematik, energi, astronomi og regionens spændende industrihistorie. Her er masser af sjove og spændende aktiviteter og eksperimenter, hvor hele familien kan blive klogere på den sjove måde.

Alle udstillingerne er interaktive, så her er I mere end velkommen til at røre ved tingene og endda have konkurrencer med hinanden på vej rundt på museet. Kør fx om kap i kørestole, find ud af, hvor varme jeres hjerner hver især er, og test, hvem i familien der har de hurtigste reaktioner.

På Abelloftet, der blev åbnet i 2019, kan I gå på opdagelse i hele 50 matematikeksperimenter og installationer i det, der kaldes den største matematikudstilling i Norge. Her er matematik langt fra kedeligt - prøv fx at gå ind i det store kaleidoskop og lær, hvordan det fungerer rent matematisk.

Vitenfabrikken har også Norges første "tesla-coil", hvor de modige kan prøve at fange lysbuer og lyn, der skydes af sted med hele 500.000 volt!

Husk også at kigge forbi Observationsterrassen på øverste etage, hvor Solteleskopet er i brug på solrige dage, og gå på opdagelse i verdensrummet i det topmoderne Planetarium, der både viser film om rummet og en kunstig stjernehimmel, der kan beundres i den store 360-graders digitale biograf.

Vitenfabrikken afholder løbende særarrangementer, videnskabsshows og andre spændende aktiviteter - se kalender, åbningstider og priser på Vitenfabrikkens hjemmeside.

Se Vitenfabrikken - Spændende teknologimuseum nær Stavanger

Overnatningsstedets placering

Vitenfabrikken, Storgata 28, 4307 Sandnes, Norge