Bergen byder på en bred vifte af ting, du kan foretage dig, og steder du bør se. Få vores bedste tips til dit næste besøg – fra sightseeing til sjove aktiviteter for børnene.
Planlægger du din næste rejse til Bergen? Her finder du tips til, hvad du absolut skal opleve, mens du er i Bergen, uanset om du er til besøg på de nærliggende bjergtoppe for at opleve den utrolige udsigt, nyde et fjordcruise på verdens største fjorde, besøge akvarier og museer eller opleve spændende kunst, kultur og historie.
I Norges næststørste by, Bergen, er bjergene det, det hele drejer sig om – faktisk betyder byens navn på norsk "bjergene". Beliggende ved kanten af Bergensfjord er byen omgivet af ikke mindre end syv bjerge, der danner en majestætisk kulisse for en by, der vrimler med kulturskatte og fortæller historien om århundreders handelstraditioner.
En af de mest berømte attraktioner i Bergen er det historiske distrikt, Bryggen, der er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dette historiske Hanse-kvarter er et imponerende syn med sine farverige høje træbygninger fra det 14. århundrede.
I nærheden finder du Bergens berømte fiskemarked, hvor besøgende kan smage de norske specialiteter såsom røget laks og tørret fisk og købe håndlavede souvenirs.
For en spektakulær udsigt over byen og det omkringliggende landskab, kan du tage en tur med Fløibanen, en kabelbane, der fragter dig fra byens centrum og op til toppen af bjerget Fløyen.
Og for endnu mere fantastisk natur kan du planlægge et fjordcruise til en af Norges – og verdens – smukkeste fjorde – fra den imponerende Hardangerfjord og Sognefjord til den lille, men unikke Nærøyfjord.
Sjov i vandland, spændende møder med eksotiske dyr eller udfordrende eksperimenter i oplevelsescenteret VILVITE – udover udendørs museer og eventyr i naturen byder Bergen på masser at foretage sig, hvis du tager dine børn eller børnebørn med til Bergen.
I Akvariet kan I komme helt tæt på et farverigt og spændende udvalg af fisk, havdyr og tropiske dyr.
Gå på opdagelse i VilVites 100 forskellige installationer og eksperimenter - Her finder I leg, læring og sjov for hele familien.
I Bergen kan I opleve Troldhaugen - Huset, hvor den berømte komponist Edvard Grieg boede og komponerede nogle af sine mest berømte værker.
Tag på oplevelse i Bergens historiske bydel, Bryggen, og besøg det berømte marked Fisketorget.
Besøg KODE - en sammenslutning af fire imponerende kunstmuseer og tre komponisthjem i og omkring Bergen.
I Vestkanten Badeland venter vandoplevelser for hele familien - fra Norges længste indendørs rutsjebane til selvforkælelse i spa-området.
Tæt ved Bergen kan I opleve to af Norges smukkeste fjorde: Hardangerfjord og Sognefjorden.
Et besøg i Bergen er ikke fuldendt uden en tur til nogle af de syv omkringliggende fjelde. Særligt Fløyen og Ulriken er populære og kan nås med kabel- og svævebane.