Foto: eMobility Flåm
Lej en elektrisk minibil og tag på miljøvenlig sightseeing i Flåms smukke natur.
Vil I have en utraditionel sightseeingoplevelse helt tæt på naturen? Så kan I leje en af Flåms elektriske minibiler, Renault Twizy, med plads til to personer.
De små biler er 100% elektriske - og dermed lydløse - og de åbne kabiner lader jer mærke den friske fjord- og fjeldluft, mens I udforsker Aurlandsdalens hyggelige veje.
Bilerne udlejes af eMobility Flåm, som tilbyder flere skræddersyede ture - bl.a. til Stegastein udsigtspunktet, gennem Flåmsdal og til Aurlandsvangen. Bilerne har indbygget, GPS-styret audio-guide, som både guider jer på ruten og fortæller om seværdigheder og gode steder at gøre holdt, så det er bare at læne sig tilbage og nyde turen og den fantastiske udsigt omkring jer.
Husk madpakken, så I kan tage en pause et sted langs den smukke fjord og spise frokosten midt i Flåms spektakulære landskab.
Læs mere om bilerne og turene på eMobility Flåms hjemmeside.
eMobility Flåm, Nedre Fretheim 15, 5743 Flåm, Norge
Loading...
650 meter over Aurlandsfjorden venter områdets mest spektakulære udsigtspunkt, Stegastein.
Intet besøg i Flåm er komplet uden en tur med Flåmsbanen, som er udråbt til "verdens smukkeste togtur" af Lonely Planet Traveller.
650 meter over Aurlandsfjorden venter områdets mest spektakulære udsigtspunkt, Stegastein.
Oplev vinteren ved fjordene i Flåm. På grund af sin beliggenhed byder Flåm på det bedste af fjord og fjeld, og der er aktiviteter for alle, uanset om I vil slappe af og beundre den smukke natur, ønske
Tag turen med verdens smukkeste jernbane og bliv fragtet gennem noget af Norges mest spektakulære natur, mens I slapper af i en behagelig togvogn. Rejsen går med Bergensbanen mellem Oslo og Bergen og
Drømmer du om en bilferie fyldt med spektakulære landskaber, hyggelige byer og uforglemmelige naturoplevelser? Så er Norge det perfekte rejsemål for dig.