Foto: Ian Brodie / VisitSouthernNorway.com
Byen Rjukan, ca. 20 min. kørsel fra Gaustablikk, er på mange måder helt unik – og er da også blevet udnævnt til en plads på UNESCOs verdensarvsliste.
Byen ligger i vinterhalvåret helt i skyggen af de omkringliggende fjelde, men oplyses af et solspejl, der sender sollys ned på byens torv. Byen var også centrum for en af Norges mest dramatiske sabotageaktioner under Anden Verdenskrig – Er I bare lidt interesseret i 2. verdenskrig, har du sikkert set filmen ”Telemarkens Helte” eller serien ”Kampen om det tunge vand”, der begge handler om denne aktion, der foregik på Vemork-kraftværket.
Besøger I Rjukan, kan I både tage på byvandring, besøge Vemork, der nu også er museum – og ikke mindst tage en tur med svævebanen Krossobanen, der blev bygget i 1928 for at give byens indbyggere mulighed for at komme op i sollyset i de mørke vintermåneder.
Fra toppen af Krossobanen (i 886 meters højde) kan I tage en hyggelig vandretur på den familievenlige "Solstien"-rute. Den smukke rundtur er ca. 4,3 km lang og går i udkanten af Hardangervidda Nasjonalpark. På turen kommer I forbi flere udsigtspunkter, som giver jer en fantastisk udsigt ind over det flotte højfjeldsplateau.
Rjukan er desuden kendt for sine ca. 200 vandfald, hvor brusende smeltevand fra Hardangarvidda fosser ned ad de mørke fjeldvægge - et spektakulært syn, uanset vandfaldets størrelse!
Loading...
Gausta Aktivitetssenter tilbyder et væld af aktiviteter - fra guidede fjeldture til udleje af robåde og sjov for børnene.
Gausta Ski- og Snowboardskole - en sikker start på ski for alle aldre.
Nybegynder eller øvet - Gausta har fantastiske langrendsløjper til ethvert niveau.
Med en placering i Telemark for foden af Nordeuropas største højfjeldsplateau siger det sig selv, at I kan fylde en ferie i Gausta med skønne naturoplevelser.
Holder I ferie i en af de hyggelige byer i Telemark, fx Hovden, Rauland eller Gausta, er en køretur ad Hardangervidda Nasjonalparkrute – også kendt som Fjellveien Telemark – et must. Ruten går fra He
Dyreparker, forlystelsesparker, eksperimentarier, badelande og levende museer – uanset hvilke familieoplevelser I søger, finder I dem i Norge! Vi bringer her en række highlights - husk, at der er mass