Foto: Telemark Husky Tour
Har du altid drømt om at suse gennem landskabet på en hundeslæde? Så har du chancen i Telemark Husky Tour. Her arbejder de glade hunde nemlig året rundt.
Hvis du tror, slædehunde kun arbejder om vinteren, tager du fejl! De ivrige og arbejdsomme hunde elsker deres arbejde, og når sneen smelter, trækker de blot vogne med hjul i stedet for slæder med meder.
Ved Telemark Husky Tour kan du komme helt tæt på de glade hunde og endda selv prøve at styre vognene gennem det smukke Telemark-landskab.
Stedet tilbyder ture fra 5 timer til heldagsture, og har I ikke lyst til at køre med hundene men blot møde dem, kan I bestille et kennelbesøg eller en gåtur, hvor hundene bærer jeres madpakker på en tur op i fjeldet.
Uanset hvilken type besøg, I vælger, kan I se frem til en hyggelig dag, der med garanti bringer smilet frem hos både store og små. Turene kræver intet forkendskab; I får en grundig oplæring og har altid en erfaren guide - eller "musher" - med på turen.
Telemark Husk Tour, Tveiti 37, 3864 Rauland, Norge
Loading...
Skønt Rauland Skicenters store område har masser af oplevelser for skientusiaster, kan man jo godt få lyst til andre former for sneoplevelser. I artiklen her giver vi tre forslag til sneaktiviteter, h
Tre synes at være et gennemgående tal, når talen falder på Telemarkens nordligste skiområde, Rauland.
Efter at have besøgt en række traditionelle højfjeldshoteller er det overraskende befriende at komme tilbage til det helt basale.