Foto: Rauland Skisenter
Langrend i højfjeldet eller gennem de dybe norske skove? I Rauland finder du begge dele - og mere til!
Går årets skiferie til Rauland, kan I boltre jer i hele 150 km velpræparerede langrendsløjper i varieret terræn. Her er både løjper prepareret til skøjtning og løjper prepareret med to dobbelte klassiske spor - og her er hele 70 km højfjeldsløjper og 80 km løjper i skovterræn.
Glæd jer til timelange langrendsture, hvor I kan nyde den fantastiske udsigt over vinterlandskaberne i højfjeldet eller roen og freden i de sneklædte, stemningsfulde skove.
Skal dagens skioplevelser fortsætte efter mørkets frembrud, kan I sætte kurs mod en af områdets lysløjper - i langrendsarenaen finder I en 6 km lysløjpe med kunstsne, og i Rauland centrum finder I en 8 km lysløjpe.
Med andre ord: Rauland har alt, et langrendshjerte kan begære!
Læs mere på skicenterets hjemmeside
NB: Vi tager forbehold for ændringer.
Rjukanvegen 1066, 3864 Rauland, Norge
Loading...
Skønt Rauland Skicenters store område har masser af oplevelser for skientusiaster, kan man jo godt få lyst til andre former for sneoplevelser. I artiklen her giver vi tre forslag til sneaktiviteter, h
Tre synes at være et gennemgående tal, når talen falder på Telemarkens nordligste skiområde, Rauland.
Efter at have besøgt en række traditionelle højfjeldshoteller er det overraskende befriende at komme tilbage til det helt basale.