Foto: Visitsouthernnorway / Trond Stegarud
I Gausta er børn særligt velkomne - gratis liftkort og skileje op til 8 år og hele tre børneområder.
Gausta Skicenter er lig med bakker og eventyr for skiløbere i alle aldre og færdigheder. Nybegyndere og familiens yngste kan få en god og sikker start på ski i de tre børneområder og områdets skiskole - og måske er de heldige at møde selveste Gaustakongen!
Det største børneområde ligger ved Gaustablikk Fjellresort. Her finder I børnebakker, tallerkenlift og rullebånd til børn og nybegyndere. Det er også her, I kan besøge Kongeslottet og møde Gaustakongen om lørdagen.
Ude på pisterne er der også masser af muligheder for, at hele familien kan boltre sig sammen. I Gaustablikk-området kan familien køre op med samme lift, vælge netop den piste, der passer hver enkelt, og mødes igen for foden af bakken for atter at følges til tops.
I begge Gaustas skiudlejninger kan børn op til 8 år låne udstyr gratis, og liftkort er ligeledes gratis for børn op til 8 år.
Læs mere på skicenterets hjemmeside
NB: Vi tager forbehold for ændringer.
Kvitåvatnvegen 372, 3660 Rjukan, Norge
Loading...
Gaustatoppen. Gaustablikk. Gaustabanen. Skiområdet Gausta har masser at byde på for skientusiaster fra nær og fjern. I artiklen her giver vi ti gode grunde til, at du bør overveje det imponerende områ
Skiferie er i sagens natur sundt for både krop og sjæl – men hvad med at gøre oplevelsen endnu bedre og forkæle den trætte skikrop med lidt velvære? Vi bringer her tre tips til, hvordan du kan give sk
Jeg blev ført tilbage til min fortids biografhelte, og mine barndomsdrømme blev til virkelighed.