Foto: VisitVoss
Tæt ved Voss centrum kan I få en naturoplevelse i særklasse: Bordalsgjelet er en spektakulær fjeldkløft skabt af naturens imponerende kræfter.
Norge byder på masser af spektakulære naturoplevelser - og Bordalsgjelet er en helt særlig og lettilgængelig en af slagsen.
Den korte og lette vandretur gennem Bordalsgjelet starter ad en grusvej langs Vangsvatnet og bringer jer ad broen over Vosso-elven og videre ind i den imponerende kløft.
Her mærkes naturens kræfter på tætteste hold, når vandet fosser mellem de mørke klippestykker og gennem jættegryder skabt af is og elve gennem årtusinder.
Stien er godt vedligeholdt, og turen er i alt ca. 5 km lang. Undervejs kan I holde hvil på en af områdets bænke, og husk at udnytte de mange udsigtspunkter - hver og et giver de et nyt fascinerende syn på det smukke område.
Loading...
Drømmer I om en miljøvenlig skiferie i roligt tempo, med minimal oppakning – og fyldt med enestående naturoplevelser? Så lad bilen stå og sæt kurs mod Voss. Her kan I nemlig nå frem med bus, færge og
Voss ligger midt i Vestlandets fascinerende fjeldlandskab, og vi har egentlig svært ved at tro, at I får tid til at tage på oplevelse væk fra pisterne – men skulle I alligevel få lyst til andet end at
Til dig som elsker at tage familien med på skiferie: Her får du serveret en dosis norsk Vestlandslykke, som får stående bifald fra alle pudderentusiaster: Sirdal og Voss.