I januar 2024 trådte nye bæredygtighedsregler i kraft for den maritime branche. Alle færgeselskaber blev forpligtet til at tilslutte sig EU's emissionshandelssystem (ETS) – et initiativ, der skal reducere drivhusgasudledningen fra søfarten. Vi er glade for at være en del af dette arbejde.
Her finder du alt, du behøver at vide om ETS, hvad det betyder for dig som rejsende – og hvorfor det er et vigtigt skridt mod en grønnere fremtid.

EU's emissionshandelssystem (ETS) er et markedsbaseret klimaværktøj med ét klart formål: at reducere udledningen af drivhusgasser. Systemet sætter et loft for, hvor meget CO₂ der samlet må udledes, og loftet sænkes år for år. På den måde skabes der et stærkt incitament for branchen til at investere i grønnere løsninger.
Fra januar 2024 blev ETS udvidet til at omfatte CO₂-udledning fra alle større skibe, der anløber EU- og EØS-havne – og det gælder også Fjord Line.
Fra januar 2024 blev der tilføjet et lille miljøgebyr på alle rejser med Fjord Line. Gebyret deles mellem passagerer og fragtkunder og gælder for alle rejser, uanset destination.
Når du booker, vises gebyret som "skatter og afgifter" i din bestilling.
Gebyret går udelukkende til at dække omkostningerne ved ETS-kvoterne. Det er ikke en indtjening – det er vores del af ansvaret for at bidrage til lavere udledning fra søtransport.
ETS-gebyret beregnes pr. rejse, uanset hvad du har betalt for billetten. Når et skib sejler, medfører det en udledning – og denne udledning skal dækkes af kvoter i henhold til ETS-reglerne. Da gebyret er knyttet til selve sejladsen og ikke billetprisen, gælder det alle passagerer om bord, herunder dem med gratisbilletter og kampagnepriser.
Der er to grunde til stigningen i 2026. For det første er ETS nu i fuld kraft: fra 2026 skal færgeselskaberne dække 100 % af deres kvotepligtige udledning, mod 70 % i 2025 og 40 % i 2024. For det andet fastsættes ETS-kvoteprisen på markedet og svinger med udbud og efterspørgsel – når kvoteprisen stiger, stiger de omkostninger, vi skal videreføre, også.