Gå til hovedinnhold Til toppen

Dette er et strategisk valg for at koncentrere Fjord Lines forretning omkring færgeruterne mellem Norge og Danmark. Fjord Line ønsker at udvikle sin forretning med udgangspunkt i produkter relateret til turisme/oplevelsesrejser samt tilbyde de bedste kundeoplevelser ombord. Samtidig skal Fjord Line fortsat være en central aktør for både persontrafik og godstransport mellem Norge og kontinentet.

Fjord Line har opereret færgeruten, hvis hovedfokus er shopping mellem Sandefjord i Norge og Strömstad i Sverige, med skibet MS Oslofjord siden 2014.

– Vi er nu i dialog med de faglige organisationer og tillidsvalgte samt påbegynder drøftelsesmøder med de af vores medarbejdere, som beklageligvis bliver omfattet af ændringen, siger CEO, Brian Thorsted Hansen.

Driften af MS Oslofjord i Fjord Line regi vil blive afviklet, og løsninger for afhændelse af skibet vurderes.

 

Tak til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere

Fjord Line ophører med at operere færgeruten mellem Sandefjord og Strömstad den 29. oktober 2023, og det vil beklageligvis få konsekvenser for både vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Vi takker vores engagerede og loyale medarbejdere for en fantastisk indsats og for at skabe gode kundeoplevelser. En stor tak skal også lyde til alle vores kunder, som gennem årene har valgt Fjord Line, når de skulle rejse eller transportere varer mellem Sandefjord og Strömstad, siger Brian Thorsted Hansen.

Kunder med bookinger på MS Oslofjord efter den 29. oktober 2023 vil få deres bookinger refunderet.

 

Fjord Lines øvrige færgeruter er ikke berørt

Alle Fjord Lines øvrige færgeruter er en del af den langsigtede strategi og vil ikke blive berørt af, at selskabet ophører på ruten mellem Sandefjord og Strömstad.

 

Kontakt: CEO, Brian Thorsted Hansen
Telefon: +45 20 35 13 39

 


Offentliggjort: 20. september 2023 10:58