
MS Bergensfjord har sejlet siden marts 2014 og forener komfort, miljøteknologi og moderne bekvemmeligheder. Om bord finder du alt, hvad du behøver for en behagelig og mindeværdig rejse. Skibet sejler på ruterne mellem Hirtshals, Kristiansand, Stavanger og Bergen.
MS Bergensfjords jomfrutur: Marts 2014
Længde: 170 meter
Bredde: 27,5 meter
Maks. hastighed: 21,5 knop
Kapacitet: Ca. 1.500 passagerer og 600 biler
Antal kahytter: 370 fordelt på 20 forskellige kategorier

MS Bergensfjord blev søsat i 2014 og har sammen med søsterskibet MS Stavangerfjord skrevet international skibsfartshistorie som de første store cruisefærger i verden drevet frem af grøn gas. Begge skibe er bygget af Bergen Group Fosen. I 2023 blev skibene bygget om til dual-fuel-motorer. Med dual-fuel-motorer har vi friheden til at vælge mellem LNG (naturgas) og MGO (diesel), men vi prioriterer altid at sejle på LNG, når forholdene tillader det. Uanset om vi sejler på LNG eller MGO, bruger vores dual-fuel-motorer altid ca. 3 % MGO som såkaldt pilot-fuel, der sikrer, at LNG’en antændes korrekt i motorerne.
Gratis bagagerum – På dæk 7, lige ved receptionen, finder du et bagagerum, som kan benyttes gratis. Rummet er åbent i 10 minutter efter afgang og 10 minutter før ankomst. Opbevaring sker på eget ansvar.

Gratis internet – Alle gæster har adgang til gratis internet under rejsen. Bemærk, at forbindelsen kan variere en smule til søs.
Smiley-ordningen viser, hvor godt MS Bergensfjord opfylder de lovmæssige krav til håndtering af fødevarer.
Se Fødevarestyrelsens kontrolrapporter/smiley-rapporter for MS Bergensfjord.