
Book senest 5. juli og spar
Vi fortsætter succesen med vores populære nytårscruise fra Aalborg! Hvis du vil sikre dig en fantastisk nytårsfejring til søs til Early Bird-pris, skal du bestille senest 5. juli!
Kom med på en festlig nytårsrejse fra Aalborg til Kristiansand og retur til Hirtshals. Gå om bord i Aalborg den 31. december fra kl. 13.00. Når alle gæster er vel ankommet, sejler skibet langsomt ud gennem Limfjorden og videre op langs østkysten af Nordjylland. Sammen fejrer vi årets afslutning og byder det nye velkommen.
Om bord venter lækre måltider, socialt samvær, dans og en uforglemmelig nytårsfest. Uanset om du har valgt den inkluderede middag i Oasis Garden Café, en overdådig festbuffet i Commander Buffet eller den eksklusive 5-retters menu i Restaurant Grieg, lover vi en aften i særklasse. Er du nysgerrig på at møde nye mennesker, er Social Dining måske lige noget for dig – dette er en nyhed vi er særligt stolte af! I et separat lokale ved Commander Buffet dækker vi et smukt langbord op til en aften i godt selskab. Middagen serveres som sharing food og inkluderer øl, vine, vand og kaffe til desserten. Book din plads alene, med din partner eller dine rejsekammerater, og vær klar til at fejre nytår med nye bekendtskaber.
Nytårscruiset byder på to hyggelige og indholdsrige dage med god mad, livemusik og et festligt program om bord. Glæd dig til engagerende underholdning med dygtige artister og musikere, og deltag i bingo og quiz. Vil du gøre optakten til nytår ekstra festlig, kan du købe billet til en af vores populære smagninger i Fjord Lounge med flot udsigt – gå det nye år i møde med 5 særligt udvalgte gins eller vælg den sprudlende oplevelse med 5 mousserende vine og champagner. Der er også mulighed for at bestille frokost i Restaurant Grieg på udvalgte tidspunkter.
På selve nytårsaftenen vises kong Frederiks nytårstale på storskærm, før aftenen fortsætter med nytårsshow og livemusik til langt ud på natten. Når klokken slår midnat, løfter vi glassene og skåler for det nye år med bobler og kransekage. Festen rundes af med natmad i Oasis Garden Café.
Skibet returnerer til Hirtshals den 1. januar kl. 18.15, hvor bustransport retur til Aalborg er inkluderet i prisen.
Gør nytåret uforglemmeligt – book nu!
31.12.2026:
01.01.2027:
Mere detaljeret program følger. Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Pakke 1 – «Oasis»
Oasis Garden Café – Den uformelle:
Vælger du nytårsmenuen i Oasis Garden Café, kan du se frem til en uformel og afslappet middag ved langbordet i vores nytårspyntede café. Her byder vi både på servering ved bordet og buffet med et bredt udvalg af kolde og varme retter. På menuen finder du garanteret noget for enhver smag. Øl, vin, vand og kaffe eller te er inkluderet under hele middagen. Ved midnat skåler vi det nye år ind med bobler og kransekage. Efter festen venter natmad fra buffet. Dette er nytårscruisets standardmenu, som er inkluderet i prisen.
Frapris for nytårscruise pr. person med denne pakke: 1590,–
(Dette er nytårscruisets standardmenu, som er inkluderet i prisen.
Pakke 2 – «Commander»
Commander Buffet – Den overdådige:
Ønsker du lidt mere kulinarisk festdrys over nytårsfejringen, kan du opgradere nytårsmenuen til Commander Buffets overdådige buffet. Her starter middagen med en tallerkenanrettet forret. Derefter er det bare at gå på opdagelse i den store buffet, der byder på alt fra forskellige fiske- og skaldyrsretter til salater samt varme og kolde retter. Husk at gemme lidt plads til desserten, for her byder vi i samme stil på en overdådig dessert- og ostebuffet. Øl, vin, vand og kaffe eller te er inkluderet under hele middagen. Ved midnat skåler vi det nye år ind med bobler og kransekage. Efter festen venter natmad fra buffet.
Frapris for nytårscruise pr. person med denne pakke: 1679,–
Pakke 3 – «Social Dining»
Commander Buffet - Den sociale:
Vil du fejre nytår sammen med nye bekendtskaber? Social Dining er det perfekte valg for dig, der ønsker at møde andre rejsende og fejre aftenen rundt om et smukt dækket langbord. I et separat lokale ved Commander Buffet serveres middagen som sharing food, og det at dele mad og drikke skaber hurtigt en uformel og varm stemning. Øl, vin, vand og kaffe/te er inkluderet under middagen. Ved midnat skåler vi det nye år ind med bobler og kransekage. Efter festen venter natmad fra buffet. Book gerne din plads alene, med din partner eller dine rejsekammerater.
Fra-pris på nytårscruise pr. person med denne pakke: 1949,–
Pakke 4 – «Grieg»
Grieg restaurant – Den ekstraordinære:
Ønsker du en helt ekstraordinær nytårsoplevelse, kan du opgradere nytårsmiddagen til Restaurant Griegs gourmetoplevelse. Her serverer vi en fantastisk 5-retters nytårsmenu med en nøje sammensat vinmenu. Alt kommer fra vores åbne køkken, som skaber en intim og autentisk middagsoplevelse med rigtig god feststemning. Her kan du se frem til udsøgte specialiteter. Efter middagen er kaffe, te og noget godt i glasset inkluderet. Ved midnat skåler vi det nye år ind med bobler og kransekage, før festen fortsætter med natmad fra buffet.
Fra-pris på nytårscruise pr. person med denne pakke: 2399,–
⏳ Vent ikke – pladserne forsvinder hurtigt – bestil senest 5. juli!
Overfart én vej mellem Aalborg og Hirtshals
1 nat i 2/4-sengs indvendig standardkahyt
1 måltidspakke nytårsaften, standard Oasis Garden Café (kan opgraderes mod tillæg i prisen)
Bobler og kransekage til midnat samt natmad
1 x bustransport fra Hirtshals til Aalborg pr. person
Inkl. EU-miljøafgift
Prisen gælder pr. person når 2–4 personer rejser sammen
Early bird-pris kan bestilles til og med 5. juli
Der vil være tillæg for enekahyt
Medtagelse af bil ikke muligt ved afrejse fra Aalborg
NB: Pasnummer er obligatorisk og skal lægges ind på alle passagerer ved bestilling
Aldersgrænse 18 år
Vores priser er dynamiske og styres af efterspørgsel og kapacitet. Billetprisen vil derfor variere, og vi gør opmærksom på, at tilbuddet gælder et begrænset antal pladser på udvalgte ture. Priserne inkluderer skatter og afgifter. Alle priser er fra-priser og i DKK.