Foto: Nortrip-guiden

Norge Campingferie nordpå - Sådan finder du Norges gemte skatte

Campingferie nordpå - Sådan finder du Norges gemte skatte

Norge er et mekka for turister, der kører i autocamper, og med Nortrip-rejseguiden er det nu endnu nemmere at finde den perfekte overnatningsmulighed. Se her hvordan.

En autocamperferie i Norge byder på mange fine oplevelser, særligt for dig, der vælger at gøre holdt på lidt anderledes steder end de traditionelle store campingpladser. Gårdturisme bliver mere og mere populært i Norge, og i hele landet findes der mange gårde eller mere utraditionelle overnatningssteder, der tilbyder campingoplevelser og autocamperparkering ud over det sædvanlige. Med Nortrip-guiden (som du kan købe for DKK 300 HER) får du overnatning og oplevelser hos en række værter helt gratis. Rejser du nemt og enkelt med Fjord Line til en af vores havne i Norge, har du et vældig godt udgangspunkt for campingferien. Vi anbefaler også Nortrip-guiden, som hjælper dig med at finde de unikke, skjulte perler, der gør ferien til en perfekt oplevelse.

Foto: Nortrip-guiden

Sådan fungerer det

Du er nødt til at have et aktivt medlemskab for at kunne bruge Nortrip-guiden. Som medlem kan du parkere autocamperen i op til 24 timer helt gratis hos alle Nortrip-værter. Disse værter har alle stillet 1-3 parkeringspladser (nogle af dem har flere) til rådighed for Nortrip-medlemmer, men der er ingen garanti for ledige pladser ved ankomst, medmindre du har bestilt på forhånd. Mange af værterne vil gerne kontaktes på forhånd, og så kan du også få en indikation af, om der er ledige pladser, når du ønsker at parkere der. Det kan betale sig at sætte sig ind i forholdene på stedet før ankomst, og vi anbefaler også, at man kontakter værterne i forvejen for at få det bedst mulige ophold.

Der er stor variation i sæsonen for de forskellige værter, eftersom nogle har åbent hele året, andre har en lang sommersæson, mens nogle har et kortere vindue eller kun har udvalgte dage, hvor de modtager campinggæster. Det kan du nemt finde ud af ved hjælp af Nortrip-guiden. I den finder du også alle oplysninger om stedets åbningstider, faciliteter, vejbeskrivelse og nærområder.

Foto: Nortrip-guiden / Skarstad

De gyldne regler

Nortrippere følger et sæt gyldne regler for at gøre opholdene bedst mulige for alle parter. De lyder sådan her:

  1. Hils – både ved ankomst og afrejse. Fremvis dit Nortrip-medlemskab ved ankomst. Får du ikke fat i værten ved afrejse, sætter de fleste pris på en "takke-seddel".
  2. Respekter værten. Hvis ikke der er skiltet med adgang for lange eller tunge autocampere eller toilet, vand og strøm, nytter det heller ikke at spørge om det. Ring ikke for at reservere plads, medmindre værten ønsker, at du ringer.
  3. Respekter det ankomsttidspunkt og de perioder, værten har lukket i. Vær også opmærksom på, at der kan opstå situationer, som gør, at en vært ikke kan tage imod Nortrip-gæster.
  4. Parkeringstiden er maks. 24 timer.
  5. Hunde skal altid være i snor, medmindre andet er særligt aftalt med værten. Nogle steder er hunde ikke velkomne. Husk at tjekke værtssiden!
  6. Det er ikke muligt at booke. Det er et først-til-mølle-princip. Hvis værten ønsker, at du ringer før ankomst, kan du tidligst ringe dagen før for at høre, om der er plads. Du kan ikke bede værten om at reservere for dig. Det er ikke en campingplads.
  7. Vis gerne interesse for værtens produkter og tjenester. Det er en fin måde at udtrykke taknemmelighed for gratis og tryg parkering. Der er naturligvis ikke noget krav om at købe noget.
  8. Bed om tilladelse, og aftal eventuel betaling, før du benytter dig af værtens faciliteter (strøm, vand, toilet, osv).
  9. Bed om tilladelse, før du går ind til dyr, fodrer dyr, laver bål, stiller stole borde og andet campingudstyr op, herunder også markiser og fortelte. Respekter også værtens private del af området.
  10. Undgå at svine, og efterlad området rent. Det gælder også lydforurening (støj). Tøm ikke affald, medmindre dette er markeret på værtssiden. Autocampertoilettet må ikke tømmes i værtens toilet!

Autocamper-eventyret venter

Med Nortrip-guiden og en Fjord Line-billet i hånden kan du roligt glæde dig til dit autocamper-eventyr i Norge! Her har vi samlet nogle tips til stoppesteder i nærheden af vores havne:

Kristiansand

Bergen

Stavanger