Foto: Straand Hotel Vrådal

Norge Fantastiske MC-oplevelser i Telemark

Fantastiske MC-oplevelser i Telemark

I Telemark venter et sandt MC-paradis. Med det unikke HUB-riding-koncept kan I bruge et skønt hotel som base og hver dag opleve en ny rute – skræddersyet til at give jer fantastiske MC-oplevelser.

Drømmer du om en fantastisk MC-ferie med kilometervis af spændende ruter, spektakulær natur, godt kammeratskab – og ikke mindst masser af plads, frihed og højt til himlen?

Så tag motorcyklen med til Telemark! Her venter et væld af fantastiske ruter med snoede veje af alle typer i et smukt varieret terræn, der bringer jer fra store fjelde og dybe skove og til idylliske søer og smukke kyster – og som med garanti vil give jer en perlerække af skønne oplevelser på motorcykel!

Foto: Straand Hotel Vrådal

Norge anses faktisk af nogle som verdens bedste MC-destination – og det forstår man godt, når man ser alt det, Norge har at tilbyde! Et af de seneste skud på stammen er det unikke HUB-riding-koncept, som er udviklet af Straand Hotel i Vrådal – der bryster sig af at være Norges første ”Welcome Bikers Hotel” – i samarbejde med ”Norges førende MC-entusiaster”.

Som navnet siger, tager konceptet udgangspunkt i, at I har en ”hub” på jeres rejse – altså en fast base på et af de historiske hoteller, som er med i konceptet, fx Straand Hotel Vrådal. Herfra kan I hver dag køre ud på en ny rute – med lige nøjagtigt de oplevelser, I har lyst til. Helt uden at skulle pakke udstyr og bagage ned – og med garanti for smukke og spændende køreoplevelser hver eneste dag.

Skræddersyet til MC-gæster

Ud over smukke og charmerende omgivelser har hotellerne også en række særlige tilbud og faciliteter til MC-kørende gæster – herunder mulighed for at vaske din motorcykel, tørre- og vaskerum til udstyr og udlån af skotørrere.

Foto: Straand Hotel Vrådal

Men det mest værdifulde tilbud er de mange fantastiske ruter, som venter lige uden for døren. Med HUB-riding får I nemlig serveret et bredt udvalg af ruter – i Vrådal hele 15 – med startpunkt på hotellet, lige klar til at downloade til jeres GPS. Ruterne er nøje planlagt med udgangspunkt i kortstudier og prøvekørsler i noget af det bedste motorcykelterræn, Norge har at byde på.

Her er nemme ruter for de mindre rutinerede – og krævende og udfordrende ruter med masser af hårnålesving til de mere øvede, som gerne vil lege lidt undervejs. Her er både korte og lange ruter, og på alle ruterne er der indlagte forslag til stop og seværdigheder undervejs. På den ene rute, den interaktive Rute 15, kan I endda få en audio-guide i ørerne, som automatisk går i gang med at fortælle historien om de indlagte seværdigheder, når I gør stop.

Foto: Straand Hotel Vrådal

Når I er færdige med dagens oplevelser, bringer ruten jer tilbage til jeres hotel, hvor I kan pusle om motorcyklerne og jer selv – og måske udveksle erfaring med de andre MC-gæster på hotellet – før I tørner ind til en god nats søvn før næste dags køretur.

Så kan det næsten ikke blive nemmere at planlægge en fantastisk MC-ferie i verdens bedste MC-destination! Se og bestil her