Foto: Gettyimages

Norge Oplev Telemark i autocamper

Oplev Telemark i autocamper

Drømmer I om en ferie fyldt med frihed, fleksibilitet og fantastiske naturoplevelser? Så tag autocamperen med til Norge. På siden her har vi samlet nogle gode råd og et turtip til jeres autocamper-ferie i Telemark. Husk, at vi har særlige autocamper-pakker på vores overfarter.

Foto: Gettyimages

Autocamper med på færgen til Norge

Hvis årets ferie går til Telemark, anbefaler vi at sejle med vores færge til Langesund – så starter jeres Telemarkseventyr, så snart I kører fra færgen.

Færgen afgår fra Hirtshals kl. 9.00, og så snart I er kørt om bord, kan I gå på oplevelse i færgens mange tilbud – fra lækker mad i restaurant og cafe til TaxFree-shopping eller legeland til børnene. Klokken 13.30 kan I køre i land i Langesund og sætte kurs mod dagens første overnatningssted, der let kan nås i dagslys.

Foto: John Inge Nordnes / Allegro / Fjordline

Overnatning

Findes der noget bedre end at falde i søvn til en nærliggende elvs brusen – og drikke morgenkaffen med udsigt til fjeldtinder og endeløse skove? I Norge har man det, der hedder ”allemandsretten”. Det betyder, at I, helt gratis, må parkere jeres autocamper eller slå telt op overalt i naturen – også i skove og på fjeldet. (Dog ikke på rastepladser eller mindre end 150 m fra beboelse).

Læs gode råd om allemandsretten hos Visit Norway

Får I lyst til at tage en nat eller to på en campingplads, kan I enten ringe og booke plads i forvejen eller køre ind på en campingplads, I kommer forbi, og høre, om der er plads til jer. De norske campingpladser ligger ofte i naturskønne omgivelser, så I også her får fornøjelsen af fjord, fjeld, sø og skov lige uden for vinduerne.

Færger og vejafgifter

På flere norske vejstrækninger – ofte ved større byer, nyere motorveje, undersøiske tunneller og større broer – kan I opleve at skulle betale vejafgift, ligesom I vil opleve, at en færgetur mod betaling er den langt korteste vej fra A til B. Mange steder afkræves afgift og færgebillet automatisk, blot ved hjælp af nummerpladeaflæsning, hvor I efterfølgende får tilsendt en regning på afgifter for hele jeres tur i Norge. Ifølge FDM skal I som tommelfingerregel regne med at komme af med ca. 100 NOK pr. dag til vejafgifter og færger på jeres tur.

TIP: Mange steder er det muligt at få rabat, hvis I har en dansk BroBizz i bilen.

Foto: Gettyimages

Oplevelser i Telemark

En af de største fordele ved at rejse på ferie i autocamper er friheden til at planlægge fra dag til dag, hvor I vil køre hen – og ikke mindst til at standse impulsivt på vejen, hvis I støder på en seværdighed, et naturområde eller et udsigtspunkt, I får lyst til at besøge.

På turforslaget herunder kommer I forbi en række af områdets highlights – men vi kan godt love, at uanset hvilken rute I vælger, kan I glæde jer til en ferie fyldt med fantastiske oplevelser. Husk at have masser af strøm på mobilen om morgenen, for I vil blive fristet til at tage masser af billeder af det enestående landskab, I kører igennem på jeres vej fra sted til sted.

Turen her er planlagt med korte køreafstande, så I har god tid til at udforske området ved hvert stop.

  • Tag med Fjord Lines færge Hirtshals – Langesund
  • Kør omkring Telemarkskanalen på vej mod Vrådal (overnatningssted)
  • Kør fra Vrådal til Rauland (overnatningssted), der ligger for foden af Hardangervidda Nationalpark.
  • Fra Rauland kører I til Gausta (overnatningssted) og Gaustatoppen – undervejs besøger I Rjukan og Norsk Industriarbejdermuseum i Vemork.
  • Fra Gausta kører I til den unikke Heddal Stavkirke og videre til Drammen (overnatningssted), der er berømt for sin særlige arkitektur.
  • Fra Drammen kører I til Norges pulserende hovedstad, Oslo (overnatningssted), der har masser af oplevelser og aktiviteter for store og små.
  • Fra Oslo kører I langs kysten retur til Langesund.

Foto: I am Nordic / VisitSouthernNorway.com