Bergen er nok mest kendt som "porten til fjordene" – og med god grund! Nogle af verdens smukkeste fjorde findes inden for en kort afstand i bil, sammen med et overflødighedshorn af ekstraordinære naturoplevelser – fra de syv bjergtoppe, der omkranser byen til den lille ferieperle Flåm, berømt som udgangspunkt for verdens smukkeste jernbanetur, Flåmsbanen.
Vores top-3 af de oplevelser, du ikke må gå glip af på dit friluftseventyr til Bergen:
- Hardangerfjord og Sognefjord, herunder Nærøyfjord, der er på UNESCOs verdensarvsliste
- Ture til toppen af Fløyen og Ulriken – der kan nås med kabelbane og svævebane
- Et besøg i landsbyen Flåm – og en tur med Flåmsbanen

Foto: Visit Bergen / Ulriken643
Vejret i Bergen
Måske har du hørt, at det regner meget i Bergen – og det kan vi på ingen måde benægte. Men solen kommer også frem og gør den charmerende by endnu smukkere, og faktisk kan temperaturerne nå op på 25 grader på varme sommerdage.
Og bare rolig – selvom det regner på en af dine dage i Bergen, tilbyder byen masser af vidunderlige indendørs aktiviteter for besøgende i alle aldre!
Rejs med Fjord Line til Bergen
Rejs komfortabelt med Fjord Line fra Hirtshals til Bergen og lad ferien begynde allerede om bord. Når skibet ankommer til Bergen, har du byens stemningsfulde centrum lige i nærheden.
Bergen er den perfekte indgang til de norske fjorde – med oplevelser som Flåm, Hardangerfjorden og Sognefjorden inden for rækkevidde. En rejse fuld af natur, kultur og uforglemmelige øjeblikke venter.
👉 Find tilbud på overfart med bil
👉 Find tilbud på overfart med autocamper
Top 5 udflugter fra Bergen
Bergen i sig selv har selvfølgelig meget at byde på som feriedestination – men nu hvor du besøger denne norske perle, anbefaler vi mindst en dagstur eller en overnatning i nogle af de utrolige naturområder i området. Og hvis du ikke har taget din bil med, er mange steder også tilgængelige med tog eller bus!
- Voss – en lille landsby, der byder på utrolige naturoplevelser, herunder en smuk gondoltur til toppen af bjerget Hangurstoppen. Afstand: 120 km. Køretid: 2 timer.
- Geiranger/Geirangerfjord – et af Norges smukkeste landskaber med fjorden, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og de omkringliggende bjerge. Afstand: 370 km. Køretid: 6 timer og 30 min.
- Folgefonna Nationalpark – en utrolig nationalpark, hvis hjerte er den storslåede gletsjer Folgefonna. Afstand: 115 km. Køretid: 2 timer og 45 min.
- Vøringsfossen – et af de mest berømte vandfald i Norge med en højde på 182 meter. Afstand: 175 km. Køretid: 2 timer og 45 min.
- Trolltunga – en ekstraordinær klippeformation, der passende kaldes for 'troldens tunge', og også er et populært vandremål. Afstand: 160 km. Køretid: 3 timer og 30 min.

Foto: Sveinung Klyve / www.FjordNorway.com
Bergen – levende historie og kultur
Bergens hovedattraktioner stammer fra byens spændende og farverige historie. Byen var i flere århundreder et af Hanseforbundets magtcentre, og den har også været et vigtigt sæde for de kongelige gennem historien, samt hjemsted for mange af Norges store kunstnere. Blandt højdepunkterne er:
- Bydelen Bryggen, der i dag ser ud præcis som i middelalderen – og netop derfor er på UNESCOs verdensarvsliste. Det er en oplevelse, du ikke må gå glip af, mens du er i Bergen.
- Kongeboligen og festsalen Håkonshallen (bygget 1247–1261)
- Friluftsmuseet Old Bergen Museum – en miniatureudgave af en historisk by, med værksteder, skoler, butikker og private hjem, alle udstyret med indbo og tøj fra samme periode.
- KODE – en sammenslutning af fire kunstmuseer og tre komponisters hjem, heriblandt Edvard Griegs hjem.
Ting, du kan lave med børn i Bergen
Bergen byder også på et væld af spændende oplevelser for børn – her er vores Top 3 med sjove og spændende attraktioner for hele familien:
- Bergen Akvarium – et akvarium, hvor du kan møde pingviner, sæler, krokodiller og et væld af fisk og andre væsner fra havets dyb
- VILVITE eventyrcenter, som byder på en spændende verden med næsten 100 forskellige eksperimenter for teenagere.
- Vestkanten Vandland, hvor du finder masser af sjov og afslapning for unge og gamle vandhunde, blandt andet på Norges længste vandrutsjebane og i det særlige spaområde.
Rejs med Fjord Line til Norge
Norge byder på storslået natur, hyggelige byer og oplevelser i verdensklasse – og med Fjord Line begynder ferien, så snart du går om bord. Vores ruter gør det nemt at tage bilen eller autocamperen med, så du kan udforske fjorde, fjelde og charmerende norske kystbyer i dit eget tempo.
Pakkerejser med overfart og overnatting
Med Fjord Line kan du gøre det ekstra nemt og vælge en pakkerejse, hvor overfart og hotel i Bergen kombineres i én samlet løsning. Så får du en tryg og komfortabel start på ferien – og mere tid til at opleve Bryggen, Fløibanen og de storslåede fjorde, som Bergen er så kendt for.
👉 Se vores pakkerejser til Bergen her.
Din guide til en uforglemmelig ferie i Bergen
Bergen er et perfekt rejsemål for din næste norske oplevelse – her er masser af sjove aktiviteter for børn, et overflødighedshorn af historiske og kulturelle oplevelser, som du kan nyde med den, du elsker, og noget af verdens smukkeste natur inden for en overskuelig køreafstand. Det er her, minderne skabes!
Læs mere om, hvad du skal gøre, og hvor du skal bo i Bergen herunder – og find inspiration til dit Bergen-eventyr i vores rejseartikler om området.

Foto: Visit Bergen / Casper Steinsland - visitBergen.com






