Gå på opdagelse i VilVites 100 forskellige installationer og eksperimenter - Her finder I leg, læring og sjov for hele familien.
Mangler I en ide til en aktivitet på en regnvejrsdag, kan I bruge dagen på at gå på opdagelse i Vilvites videnskabelige oplevelses- og læringscenter, hvor nøgleordet er interaktivitet. Her kan I udforske de mange eksperimenter helt på egen hånd, for Vilvite inviterer gæster i alle aldre til at tage aktiv del i aktiviteterne i deres udstillinger, hvor hav, vejr, og energi er i fokus.
Prøv fx loop-cyklen "Sentrifugalskapen", der er en populær del af udstillingen. Her skal der trampes godt i pedalerne på en let modificeret cykel, når I kører vandret rundt inden i opstillingen. Eller hvad med at få robotten Robert til at snakke - eller gå på ekspedition i "Havbyen"?
I kan også lade jer inspirere af "Projekt Fantasy", en udstilling med 10 udvalgte geniale opfindelser bygget på børns ideer, og når sulten melder sig, kan I nyde en bid mad i centerets cafe "VilSpise".
I weekender og ferier har Vilvite ofte et videnskabsshow på programmet - Tjek derfor gerne deres kalender og find ud af, hvad der sker netop den dag, I besøger Vilvite.
Thormøhlens gate 51, 5006 Bergen, Norge
Loading...
Et besøg i Bergen er ikke fuldendt uden en tur til nogle af de syv omkringliggende fjelde. Særligt Fløyen og Ulriken er populære og kan nås med kabel- og svævebane.
Tæt ved Bergen kan I opleve to af Norges smukkeste fjorde: Hardangerfjord og Sognefjorden.
Tag på oplevelse i Bergens historiske bydel, Bryggen, og besøg det berømte marked Fisketorget.
Hvad enten familien er til vandreture og storslået natur eller hygge i byen, er Bergen leveringsdygtig. Vi har samlet fem sikre hits for børnefamilier i (og omkring) Bergen.
Bryggen i Bergen nævnes ofte som byens absolutte højdepunkt og et must-see for alle turister i byen – men hvad er historien egentlig bag det unikke område, og hvorfor er det på UNESCOs verdensarvsliste?
Når du udforsker Bergen med børn, er det vigtigt at finde steder, hvor hele familien kan nyde et lækkert måltid i en afslappet og hyggelig atmosfære. Bergen byder på en række børnevenlige restauranter, der gør måltiderne til en fornøjelse for både store og små. Her er fem af vores favoritter for børnefamilier, der besøger byen.