Foto: Gautefall Skisenter
Gautefall - Et af Norges mest familievenlige skiområder
Blot halvanden times kørsel fra Langesund finder du et skiområde med masser af sjov for hele familien - og gode faciliteter, der sikrer smidig færdsel i området og velpræparerede pister, der giver jer en god tur hver eneste gang, I sætter kurs ned ad bakkerne.
En stolelift (en 6-sæders ekspreslift, der bringer jer til tops på blot 3 minutter), tre træklifte og to rullebånd får jer sikkert og hurtigt til tops. Rullebåndene er særligt tilpasset de yngste og nybegyndere, så de kan få gode oplevelser på børnebakkerne.
Skicenteret har desuden et moderne snekanonanlæg, der sikrer gode forhold gennem hele sæsonen.
Gautefall Skicenter har de seneste år satset markant på at blive en familievenlig destination - og det ses tydeligt i områdets aktivitetstilbud og omgivelser.
Med et overskueligt og velplanlagt alpinanlæg med 16 pister i alle sværhedsgrader, 55 km langrendsløjper i smukt terræn, terrænpark og snowboardskole og, ikke mindst, to børneområder, hvor de mindste (og ældre nybegyndere) kan få en tryg og sjov start på ski, er stedet perfekt til en hyggelig skiferie, uanset om I rejser en familie sammen eller er venner af sted på tur.
Se oversigt over centerets faciliteter her.
GautefallEvent tilbyder desuden masser af hyggelige og spændende sneoplevelser uden for pisterne - læs om snescootersafari, kanefart og sneskoture i vores artikel "Oplevelser uden for pisterne i Gautefall".
NB: Vi tager forbehold for ændringer.
Gautefallveien 1155, 3750 Drangedal, Norge
Loading...
Driver af sne på fyrretræernes grene, solens glitren i nyfalden sne og stejle bakker, der indbyder til en kælketur. I Gautefall kan du komme tæt på det snedækkede landskab på helt nye måder med Gautef
Knitrende nysne på træer og fjeldsider, hvor langrendsskiene bryder den nyfaldne sne. Skyer af puddersne, der fyger om skiene på jeres vej ned af de soldækkede pister. Glade barnestemmer, der bryder u
Er du i tvivl om, hvor årets skiferie til Norge skal gå hen? Så læs videre i artiklen her, hvor vi giver vores forslag til, hvilke af vores destinationer du skal vælge, hvis du har helt særlige ønsker