
At tage hunden med til Norge er nemmere, end mange tror. Med den rette dokumentation, gyldige vacciner og lidt planlægning kan både du og hunden få en tryg og komfortabel start på ferien. Mange vælger at tage hunden med til Norge til ferie, hytte- eller cabinophold eller besøg hos familie – og med færge fra Danmark bliver rejsen både nem og afslappende.
Med Fjord Line kan du rejse komfortabelt med hund fra Danmark til Norge. Vores skibe har gode løsninger til dig, der ønsker at have hund med på båd til Norge, uanset om du rejser med bil eller som gangpassager.
På denne side finder du praktisk information om at tage hunden med til Norge, hvilke regler der gælder for indrejse, hvilke vacciner hunden skal have, og hvordan det fungerer at have hund med ombord på vores skibe.

Når du planlægger at tage hunden med til Norge, er der nogle regler, du skal være opmærksom på. Reglerne for indrejse til Norge er lidt strengere end EUs regler, så det kan betale sig at sætte sig godt ind i kravene i god tid før afrejse.
Dette skal være på plads, før du rejser:
Ormekuren er det vigtigste at huske, og noget mange ikke er klar over. Behandlingen skal gives af en autoriseret dyrlæge tidligst 120 timer og senest 24 timer før indrejse til Norge og bekræftes i kæledyrspasset.
→ Læs guiden: Tag hunden med til Norge
Rejser du fra Norge til Danmark med hunden? Når du tager hunden med fra Norge til Danmark, følger du EUs regler for rejse med kæledyr. Med den rette dokumentation og lidt forberedelse er rejsen både nem og ukompliceret.
Dette skal være på plads, før du rejser til Danmark:
→ Læs guiden: Tag hunden med til Danmark
En af de mest komfortable måder at tage hunden med til Norge på er med færge. På en båtrejse kan både du og hunden få en rolig start på turen, uden den stress, der ofte følger med lange bilture eller fly.
På Fjord Lines skibe er der flere løsninger til dig, der rejser med hund:
Det gør det nemt at have hunden med til Norge – uden at det går ud over komforten for dig eller din firbente.

Hvordan det fungerer at rejse med hund varierer lidt mellem vores skibe. Derfor har vi lavet egne guider med praktisk information for hvert skib.
Hvordan det fungerer at rejse med hund varierer lidt mellem vores skibe. Derfor har vi lavet egne guider med praktisk information for hvert skib.
På vores cruisefærger har du flere gode muligheder for hunden:
→ Læs mere om at rejse med hund ombord på MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord
På vores katamaran Fjord FSTR er der to muligheder for hunden:
→ Læs mere om at rejse med hund ombord på FSTR
For at rejsen skal blive så behagelig som mulig for både dig og hunden, kan det være en god idé at forberede sig lidt ekstra.
Gode råd inden afrejse:
Mange oplever, at hunde klarer båtrejser rigtig godt – især når de er i kendte omgivelser sammen med ejeren.

Norge er et fantastisk rejsemål for dig og hunden. Her finder du storslåede fjorde, lange vandrestier og masser af natur, der bare venter på at blive udforsket – med fire poter i stedet for to.
Langs kysten og i fjordlandskabet er der særligt gode muligheder for ture med hund. Mange overnatningssteder ønsker hunde velkomne, og naturen indbyder til eventyr for både to- og firbenede rejsefæller. Når du rejser med Fjord Line fra Hirtshals til Norge, er du allerede godt på vej – og ferien kan begynde allerede ombord.
At tage hunden med til Norge er både nemt og komfortabelt, når du vælger færge. Med lidt planlægning omkring vacciner, regler og dokumentation er alt lagt til rette for en hyggelig tur.
Start ferien allerede ombord, og nyd en afslappende overfart, inden I udforsker Norge sammen.
Ja, det er fuldt muligt at tage hunden med til Norge, så længe du overholder de gældende regler for indrejse. Hunden skal være ID-mærket med mikrochip, have en gyldig rabiesvaccine, et EU-kæledyrspas og være behandlet mod bændelormen Echinococcus multilocularis af en dyrlæge inden indrejse.
Hunden skal have en gyldig rabiesvaccine registreret i EU-kæledyrspasset. Hvis hunden vaccineres for første gang, skal vaccinen være givet mindst 21 dage før indrejse. Er den tidligere vaccine stadig gyldig, gælder en revaccination med det samme.
Ja, hunde er velkomne ombord på Fjord Lines skibe. Hvordan hunden rejser ombord, afhænger af hvilket skib du tager. På nogle afgange kan hunden opholde sig i bilen, mens andre tilbyder egne hundebure og kahytter.
Ja. Hunden skal behandles mod bændelormen (Echinococcus multilocularis) af en autoriseret dyrlæge i det land, den rejser fra. Behandlingen skal gives tidligst 120 timer og senest 24 timer før indrejse til Norge og dokumenteres i kæledyrspasset.
Manglende ormekur koster minimum 7.000 NOK, og hunden tages i forvaring i minimum 24 timer. I alvorlige tilfælde kan konsekvenserne blive langt større – så det kan virkelig betale sig at have styr på dokumentationen.
Ja, Norge byder på fantastiske muligheder for dig og hunden. Her finder du storslået natur, lange vandrestier og mange overnatningssteder, der tager imod gæster med hund.
Tag vand, madskål og et tæppe eller bur, hunden kender fra hjemmet. Sørg for, at hunden får luftet sig godt inden afrejse, og planlæg stop til luftning, hvis du skal køre videre i Norge.