
På vores katamaran Fjord FSTR mellem Hirtshals og Kristiansand er hunden velkommen ombord. Overfarten er hurtig og effektiv – og med lidt planlægning kan både du og hunden få en behagelig rejse. Her er alt, du skal vide.
Husk også at læse vores information om at tage din hund med til Norge, så du har styr på, hvilken dokumentation du skal medbringe, og hvilke regler (skrevne og uskrevne) der gælder, når du tager din hund med på ferie til Norge.
På Fjord FSTR kan hunden oppholde seg på ett av to steder under overfarten: i bilen eller på akterdekket.
Du kan lade hunden blive i bilen under overfarten. Bemærk, at bildækket er låst under hele turen, og at du ikke har mulighed for at besøge hunden på egen hånd. I visse tilfælde, og kun hvis personalet har kapacitet, kan et besætningsmedlem følge dig ned til bilen.
Om sommeren anbefaler vi, at du ikke lader hunden blive i bilen, da der kan blive meget varmt på bildækket. Agterdækket er i den periode et langt bedre alternativ.
Ønsker du at have hunden hos dig under overfarten, er du velkommen til at tage den med på agterdækket og i salonen ved agterdækket. Det er et godt alternativ – særligt om sommeren – og giver dig mulighed for at holde øje med hunden gennem hele rejsen.
Hunden må ikke medbringes i de øvrige områder på skibet.

Tag altid din egen mad- og vandskål med til hunden til rejsen.
Bestil nemt og direkte i bookingprocessen – og tag hunden med på en behagelig overfart mellem Danmark og Norge. Pris: 111 DKK per vej.