Om Fjord FSTR

På Fjord FSTR er alt indrettet til en behagelig overfart mellem Kristiansand og Hirtshals – uanset om du rejser med bil, børn eller hund. Om bord finder du ladestationer til elbiler, særlige områder for rejsende med hund samt et børnevenligt område agter i skibet med nem adgang til dækket. Når vejret tillader det, kan du nyde den friske havluft og panoramaudsigten fra soldækket – perfekt til et lille afbræk undervejs.

Fakta om Fjord FSTR

Leveret: Marts 2021
Længde: 110 meter
Bredde: 31 meter
Hastighed: 37 knob
Motorkapacitet: 51.495 hk
Kapacitet: 410 biler og 1200 passagerer
Bruttoton: 11.888
Overfartstid: 2 timer og 25 minutter

Oplad bilen under overfarten

Om bord på Fjord FSTR har vi nemlig tilgængelige ladestationer, som kan benyttes mod et tillæg i billetprisen. Du vælger dette tillæg, når du bestiller overfarten.

  • 16 stk. Type 2 (leverer op til 22 kWh vekselstrøm)
  • Du skal selv have kabel med (vi anbefaler Type 2, med 32A)
  • Du får anvist en ladestation, når du kører om bord
  • Elbiler, der har bestilt hurtigladning, skal møde til indtjekning 60 minutter før afgang
  • Ladestationerne er tilgængelige for biler med en maks. højde på 1,95 meter.

Hund om bord

Du kan have din hund med dig, og der er anviste områder, hvor hunden kan opholde sig. Hunden kan enten være i bilen under overfarten, du kan tage den med op på agterdækket, eller tage hunden med og sidde ved den inden for legeområdet.

Med familien på tur?

Rejser du med små børn, kan det være godt at finde sig en plads helt akter i skibet. Her finder man et lege- og aktivitetsområde, som er tilpasset de mindste. Området findes tæt på udgangen til dækket, som kan være en fin afveksling for aktive børn. Har du hund med på rejsen, skal du opholde dig i dette siddeområde sammen med din hund.

Få vind i håret

Er vejret godt, er det altid forfriskende at være ude på dækket, få lidt vind i håret og spejde ud over horisonten. Om bord på Fjord FSTR har du adgang til dækket hel akter på dæk 3 og dæk 4. Men husk, at med FSTR går det hurtigt, så hold på hat og briller!

Gratis internet

Alle gæster kan benytte sig af gratis internet ombord på vores skibe under overfarten. Vær dog opmærksom på, at internetkvaliteten kan variere til søs.

Smiley-ordningen

Smiley-ordningen viser, hvor godt Fjord FSTR opfylder de lovmæssige krav til håndtering af fødevarer.

Se Fødevarestyrelsens kontrolrapporter/smiley-rapporter for Fjord FSTR.

Om skipet | Fjord Line