På skiferie i Vrådal med Thomas Uhrskov

Foto: visitsorlandet / Raisfoto

Jeg og min familie besøgte stedet mellem jul og nytår – og selv om det er den mørkeste og koldeste periode at stå på ski i Norge, var det klart turen værd. Og det på trods af, at vejrguderne havde været i drillehumør med et varmt efterår og ganske lidt nedbør. Heldigvis sørgede et omfattende kunstsne-anlæg for rigelige mængder sne til at dække omkring halvdelen af de 15 kilometer pister, som udgør den alpine del af ski-anlægget.

Man bliver ikke træt i øjnene, når man forsøger at danne sig et overblik over de 5 lifter og de tilhørende 15 pister. Det ér et ganske lille skiområde. Alligevel var det ikke overraskende, at den smilende mand fra Skive (eller var det Struer?) fortalte at det var 21. gang at han og familien besøgte Vrådal. Faktisk er familien så glad for stedet, at de for 7 år siden købte en hytte lige ud til pisten.

Foto: visitsorlandet / Raisfoto

Vi er her fire gange om året. Tre gange hver vinter og én gang om sommeren, sagde han, pegede på den imponerende hytte og forsvandt ind i stoleliften.

Og nu vi taler om liften. Med en stolelift i sofa-størrelse, som giver plads til selv store sammenbragte familier på blot ét sæde, kan jeg ikke forestille mig, at der nogensinde er bare antydningen af liftkø i Vrådal. På trods af højsæson og mange lukkede lifter under vores besøg kunne der snildt have været tre gange så mange mennesker, uden at det havde givet ventetid.

Vrådal er på linie med de mange andre destinationer i Telemark perfekt til familieferien. Har man små børn med, og lægges skiferien i december eller januar, vil jeg anbefale, at I sikrer jer en hytte i ski-in ski-out afstand til pisterne. Så kan man, når det bliver for koldt, glide hen til hytten og holde en pause med varm kakao og et knækbrød med myseost.

Foto:

Udover hyttebyen langs områdets hovedpiste findes der to andre hytteområder tæt på skicenteret. Vi boede dog ikke i hytte, men på det lokale hotel og trådte ind i en tidslomme i samme øjeblik vi satte taskerne i receptionen.

Gæsterne var en forunderlig blanding af tyskere giftet ind i norske slægter, lokale pensionister iført kradsuldsweatre, ski-familier fra alle de nordiske lande og et ægtepar, som primært holdt til i poolområdet i kælderen. Overalt på hotellet var sofa-grupper, almue relikvier og det nordmændene kalder hjemsløjd flettet ind i hinanden. Maden var også en kende altmodisch – men laks på 14 forskellige måder går man heldigvis ikke fejl af.

Ski-restauranter i Norge er jo – hvilket ikke er nogen hemmelighed – et godt argument for at smøre madpakke, inden man forlader morgenbordet. Men på ski-caféen i Vrådal skicenter overraskede de mig med en elg-burger, hvis hovedbestanddel var blevet skudt lige på den anden side af fjeldet. Den smagte overordentlig godt, og eftersom kursen på daværende tidspunkt var helt nede i 0,79 var den også til at gabe over rent økonomisk.

Vi så ikke pool-ægteparret på de alpine pister, men da jeg kiggede hen over kanten på min elg- burger, så jeg parret komme glidende på langrendski uden for vinduet. Og lige dér ærgrede jeg mig over ikke at have taget mine langrendsski med. Det bliver næste gang.

Foto:

Efter frokosten, da jeg kørte ned af den forholdsvis gode hovedpiste, kom jeg til at tænke på Trysil, Norges største og mest populære skiområde. En sammenligning mellem Trysil og Vrådal vil ikke være retfærdig – i al fald ikke set fra Vrådals synspunkt, men på ét enkelt punkt vinder Vrådal stort: Udsigten!

Udsigten fra pisterne i Vrådal er sublim. Der er noget på én gang småt og storslået over naturen i denne del af Norge. Søer, floder, skove, små snoede veje og uendeligt mange små fjeldtoppe. Det er slet og ret smukt.

Og skulle du have en finsk rallykører i maven, vil du elske køreturen fra Langesund og ønske, at den var lidt længere.