Skal ferien stå på naturoplevelser i verdensklasse, så sæt kurs mod en af de norske nationalparker.
Lige på den anden side af Hardangerfjorden venter jer et absolut overflødighedshorn af naturoplevelser. Her, i Norges største nationalpark - og Europas største højfjeldsplateau - sætter kun fantasien grænser for, hvad I vil opleve.
Området byder på kilometer efter kilometer af afmærkede vandre- og cykelstier, udsøgte klatresteder, rige fiskesøer og -elve og hundredvis af stenalderbopladser – og så er det hjemsted for nogle af verdens største flokke af vilde rensdyr og adskillige arktiske plante- og dyrearter.
Lige syd for Hardangerfjord venter en anden lokal naturperle: Folgefonna Nationalpark. Hjertet i det smukke naturområde er Folgefonna-bræen, som er den tredjestørste gletsjer på det norske fastland - og som I har udsigt til fra terrassen på Hardangerfjord Hotel.
En af de mest anvendte vandreruter er todagsturen langs den gamle turistvej fra midten af 1800-tallet, der bringer jer gennem områdets fascinerende landskab og ikke mindst helt tæt på den fantastiske gletsjer. I kan også vælge at tage på guidet brævandring - at vandre hen over den turkisblå is er en oplevelse for livet!
Loading...
Få et minde for livet på årets ferie ved Hardangerfjord. En vandretur på Folgefonna er på én gang en unik, spektakulær og ærefrygtindgydende oplevelse.
Fjordsafari, laksesafari, gletsjersafari eller kombineret fjord- og fjeldtur - kun fantasien sætter grænser, når I udforsker Hardangerfjord med Hardangerfjord Adventures.
Blot 10 minutters kørsel fra Øystese finder I en af Norges mest populære seværdigheder: Steindalsfossen.
Området omkring Hardangerfjord byder på et væld af vandreture i alle sværhedsgrader – fra flade ruter til begyndere til den lange Trolltunga-tur for erfarne vandrere. Find inspiration til jeres vandre
Natur i verdensklasse, lokale lækkerier, imponerende historie og moderne kultur og arkitektur – alt det og meget mere finder I ved Hardangerfjord, verdens tredjelængste fjord. Find inspiration til jer
Fra Oslofjord i øst til Varangerfjord i nordøst findes der i alt over 1000 fjorde i Norge, nogle er lange, nogle er korte, andre er dybe og atter andre så bjergtagende, at de er på UNESCOS verdensarvs