Foto: Terje Rakke / NordicLife / RegionStavanger.com
På Norsk Oljemuseum kan I opleve oliens historie fra dens skabelse for millioner af år siden og til fremtidens løsninger, der tager hensyn til klimaet.
I finder Norsk Oljemuseum blot 5 min. fra Stavanger Centrum, og de mere end 5.000 kmv byder på et væld af udstillinger og oplevelser for store og små.
Museet viser, hvordan olie og gas blev skabt for millioner af år siden, og hvordan teknologien til udvindelse af olie har udviklet sig, siden det norske olieeventyr startede midt i 1960'erne. De interaktive udstillinger bringer fortællingerne til live, og aktivitetsark og quizzer gør turen rundt på museet sjov for alle aldre.
I en af museets mest populære aktiviteter kan I opleve på egen krop, hvordan livet på en boreplatform foregår, og familiens modigste kan teste en redningsvest og glide fire meter ned ad et redningsnet, eller prøve at finde vej gennem katatstroferummets labyrint, når strømmen går.
Museet har naturligvis også fokus på fremtiden, og hvordan klimaændringerne har og vil påvirke verden - og ikke mindst på, hvad olieindustrien og vi selv kan gøre for at bidrage til at mindske klimaændringerne i fremtiden.
Er der mere energi tilbage efter besøget, kan I slutte dagen i Geoparken lige uden for museet - en populær og udfordrende legeplads, der er bygget af elementer fra olieindustrien.
Læs mere og se åbningstider og priser på Oljemuseets hjemmeside.
Norsk Oljemuseum, Kjeringholmen 1A, 4004 Stavanger, Norge
Loading...
Norge er globalt førende indenfor e-mobilitet og med en omfattende ladeinfrastruktur og gunstige strømpriser tilbydes de bedste betingelser til alle dem, der gerne vil opleve landet i deres egen elbil
Planlægger du en tur i Norge i din bil eller autocamper? Så vær opmærksom på, at mange veje i Norge er pålagt vejafgifter. Registrer dit køretøj med AutoPASS for at få dit vejafgiftsmærke, før du rejs
Selvom Norge har en lang tradition for at opkræve vejafgifter, kan du stadig komme til de fleste steder uden at køre på betalingsveje. Alt det kræver er lidt planlægning og lidt ekstra tålmodighed, me