Foto: Sverre Hjørnevik / NorwaysBest.com
Slalom, langrend, offpiste, terrænparker og perfekte forhold for børn og begyndere - alt det finder I i Myrkdalen – et af Norges mest snesikre områder.
Myrkdalen, blot to timers kørsel fra Bergen, kalder sig selv "Vestlands mest komplette skianlæg", og her finder I da også alt fra et skønt børneområde og familievenlige bakker til 22 pister i alle sværhedsgrader, tre terrænparker, 5 km lysløjpe og 30 km præparerede langrendsløjper. Derudover har området fantastiske forhold for offpiste eller fjeldski, uanset om I er til ture i skov eller topture med fantastisk udsigt.
Skicenteret er et af de mest snesikre i Norge - og ligger derudover blandt de øverste på ranglisten over, hvilke områder der får mest sne i sæsonens løb. Området har desuden en lang sæson, så I selv efter påske kan glæde jer til fantastisk forårsskiløb i de smukke Fjordnorske fjelde.
Har I børnene med på skiferie, kan I glæde jer til at give dem en tryg start på ski i børneområdet, der både har rullebånd, tallerkenlifte og nemme løjper, hvor de mindste kan få masser af sjove skioplevelser. I kan også sætte kurs mod langrendsområdet Åmotslia lige over for Myrkdalen Hotel - her finder I nemlig gode præparerede løjper, hvor der også er plads til sjov i sneen og hygge for hele familien med en kop kakao.
De mere eventyrlystne i familien kan sætte kurs mod de blå, røde eller sorte slalompister - eller en af de tre terrænparker, der har elementer for både begyndere og erfarne. Lige uden for hotellet venter også et net af hele 30 km langrendsløjper, og vil I have endnu flere fantastiske naturoplevelser, er Myrkdalen også vidt berømt for sine muligheder for topture, offpiste og fjeldski - alt sammen i et spektakulært terræn med fjeld-, dal- og fjordudsigt.
Når I får lyst til en pause fra skien, kan I tage en tur med slædehunde eller kane - eller hvad med at suse ned ad en af de længste slalomløjper på en snowracer-kælk?
Myrkdalen Fjellandsby, Klypeteigane, 5713 Vossestrand, Norge
Loading...
Bo i en af Myrkdalens nybyggede hotellejligheder og få et behageligt og fleksibelt ophold i hjertet af Fjordnorge.
Hvis I vælger at overnatte på Myrkdalen Hotel, kan I glæde jer til et behageligt ophold med masser af sjove og hyggelige aktiviteter lige uden for døren.
Hvis I vælger at overnatte på Myrkdalen Hotel, kan I glæde jer til et behageligt ophold med masser af sjove og hyggelige aktiviteter lige uden for døren.
Skiskolen i Myrkdalen hjælper både begyndere og øvede til at blive bedre og mere sikre på ski.
Slalom, langrend, offpiste, terrænparker og perfekte forhold for børn og begyndere - alt det finder I i Myrkdalen – et af Norges mest snesikre områder.
Få en oplevelse for livet med et fjordcruise på den UNESCO-beskyttede Nærøyfjord.
Drømmer I om en miljøvenlig skiferie i roligt tempo, med minimal oppakning – og fyldt med enestående naturoplevelser? Så lad bilen stå og sæt kurs mod Myrkdalen. Her kan I nemlig nå frem med bus, færg
Brug for en pause fra skiene? Find inspiration til hyggelige og spektakulære vinteroplevelser i det smukke landskab nær Myrkdalen her.
Oplev vinteren ved fjordene i Flåm. På grund af sin beliggenhed byder Flåm på det bedste af fjord og fjeld, og der er aktiviteter for alle, uanset om I vil slappe af og beundre den smukke natur, ønske