Bo i en af Myrkdalens nybyggede hotellejligheder og få et behageligt og fleksibelt ophold i hjertet af Fjordnorge.
Myrkdalens flotte og moderne hotellejligheder med 2 eller 3 soverum ligger i Torggarden og Kamben, som ligger side om side med Myrkdalen Hotel. Lejlighederne, der er bygget i 2016-2019, er af høj standard og forholdsvist ens indrettet. De har alle terrasse med udsigt til det smukke fjeldlandskab om byen, pejs, opvaskemaskine, vaskemaskine og køkken med standardudstyr.
Gæster i lejlighederne kan nyde faciliteterne på hotellet, hvor der bl.a. er tre restauranter, der serverer alt fra pizza til a la carte-retter, og to barer, pejsestue og legerum til de mindste og spillerum til de lidt større.
Med to eller tre soverum er en hotellejlighed det perfekte valg, hvis I er vennepar af sted på tur, eller hvis familiens børn gerne vil have eget soverum på ferien.
Hvis I vælger at overnatte i en af Myrkdalens hotellejligheder under jeres ferie, kan I se frem til behagelige omgivelser kombineret med fleksibiliteten af selv at stå for mad og drikke undervejs. Her er fine faciliteter til madlavning, men også mulighed for at få et lækkert måltid mad i en af hotellets tre restauranter.
Og bedst af alt: Et væld af fantastiske familieoplevelser venter lige uden for døren! Flere af områdets vandre- og cykelruter starter fra Myrkdalen Hotel, hvor I også kan leje cykler. Myrkdalens 850 kvm store cykel-pumptrack lokker med sjov og action for de mindste, og lige i nærheden venter Myrkdalen Ridesenter med skønne oplevelser på hesteryg for både store og små.
Prisen er pr. person for 2 overnatninger i 3-værelses hotellejlighed, når 4 personer rejser sammen.
Klypeteigane, 5713 Vossestrand, Norge
Check-in/check out
Check-in: 16:00
Check-out: 11:00
Loading...
Blot 45 min. kørsel fra Voss venter en oplevelse i verdensklasse: Fjordcruise på den UNESCO-beskyttede Nærøyfjord.
Tæt ved Voss centrum kan I få en naturoplevelse i særklasse: Bordalsgjelet er en spektakulær fjeldkløft skabt af naturens imponerende kræfter.
Vandreturen til Kiellandbu er en af de mest populære ved Voss. Turen bringer jer gennem et skiftende landskab, og på toppen kan I nyde en spektakulær udsigt over fjeld og fjord.
Drømmer I om en miljøvenlig vandreferie fyldt med enestående naturoplevelser? Så lad bilen stå hjemme og sæt kurs mod Voss. Her kan I nemlig nå frem med bus, færge og tog – og opleve en af Skandinavie
Nordøst for Bergen, og inden for blot ca. 1 times kørsel af hinanden, ligger tre af Fjord Norges absolutte ferieperler: Voss, Myrkdalen og Flåm. Holder I ferie på en af de tre destinationer, har I et
Drømmer I om en miljøvenlig skiferie i roligt tempo, med minimal oppakning – og fyldt med enestående naturoplevelser? Så lad bilen stå og sæt kurs mod Myrkdalen. Her kan I nemlig nå frem med bus, færg