Foto: Kristiansand Kanonmuseum / Steinar Furu / VisitSørlandet
Besøg Kristiansand Kanonmuseum og oplev områdets spændende krigshistorie på tætteste hold.
Ligesom Danmark var Norge besat af tyskerne under 2. verdenskrig, og som vi kender det fra de danske kystlinjer, blev der bygget store og små militære anlæg, der skulle forsvare de besatte områder mod de allierede. Et af disse anlæg er Møvik Fort, som i dag er omdannet til Kristiansand Kanonmuseum.
Perlen i museets udstilling er den store 38 cm kanon, som blev opført af den tyske hær i 1942 og fungerede som "søsterkanon" til kanonstillingen i Bunkermuseum Hastholm på den danske vestkyst. De to kanoner blev strategisk placeret på begge sider af Skagerrak, så den tyske hær havde fuld kontrol over skibstrafikken ind og ud af farvandet.
Kanonen er verdens næststørste landbaserede kanon, og ud over selve kanonen - som er den eneste, der stadig er komplet, og som står nøjagtigt på det sted, hvor den blev monteret i 1942 - kan I opleve en spændende udstilling om krigen og den efterfølgende norske kystartilleristilling på stedet, som benyttede kanonen indtil 1952.
Ud over kæmpekanonen og museets udstilling kan I udforske en række kanonbunkere og andre kanonstillinger i det smukke område Møvik, der også er et oplagt sted til en hyggelig gåtur med smuk udsigt.
Kroddveien, 4624 Kristiansand, Norge
Loading...
Søger I en nem og familievenlig vandretur i smukke omgivelser? Så sæt kurs mod "Tømmerrenna" i Vennesla - Her går I turen i en ægte tømmerrende, der blev brugt til transport af tømmer ned ad fjeldet.
Med en placering på Norges sydkyst siger det sig selv, at Tregde Ferie byder på masser af fantastiske oplevelser til vands.
Blot 8 km fra Tregde Ferie finder I den lille, hyggelige by Mandal - indbegrebet af sydnorsk skærgårdsidyl.
Når danskere tænker ferie i Norge, er det nok de færreste, der ser sandstrande og sommerklædte badegæster for sig. Men faktisk byder den sydlige del af Norge på en perlerække af skønne sandstrande, hv
Besøg nogle af Norges mindre kendte udsigtspunkter og seværdigheder – og få unikke oplevelser og ferieminder for livet.
Drømmer du om en fiskerejse, hvor du kan kombinere storslået natur med spændende fiskeoplevelser? Så er det sydlige Norge den perfekte destination.