Foto: Rauland Skisenter v/fotograf Danny Twang

Rauland - Flere skiområder i ét

I Rauland kan du stå på ski i flere forskellige skiområder, hver med sit helt eget særpræg.

Telemarks største ski-destination - og et af de største skianlæg i Norge - venter jer blot få timer fra Danmark. Tag blot færgen til Kristiansand, så er I i Rauland efter mindre end fire timers kørsel.

Skicenteret består af flere skiområder: Rauland (Tiur og Holtardalen) og Vierli, så her er med garanti noget for hele familien! Her er hyggelige og trygge børneområder, pister af forskellige sværhedsgrader, offpiste, hele 150 km langrendsløjper og masser af action i terrænparken.

Oplevelser i Rauland Skicenter

Rauland Skicenter (Tiur og Holtardalen)

Området Rauland Skicenter dækker over de to områder Tiur og Holtardalen. Begge områder har masser af pister af forskellige sværhedsgrader (hele 26 i alt), børneområder og lifte.

Tiur bliver ofte kaldt "familiens klare favorit" - her finder I et bredt udvalg af nedfarter for alle aldre og færdighedsgrader, stolelift, tidtagningsløjpe og terrænområde.

Holtardalen har brede løjper, der passer til de fleste, 4-sæders stolelift og rullebånd - her er en hyggelig og afslappet atmosfære.

Vierli Vinterland

Vierli er kendt for et omfattende børneområde, der bl.a. omfatter muligheden for at køre på mini-ATV og snescooter, køre på en sjov aktivitetsløjpe, få en tur i et "kælke-tog" - og selvfølgelig en god og tryg start på skiene med børnelift og masser af figurer og andet sjov.

Liftkortet gælder til hele Rauland Skicenter, og områderne er forbundet med skibus, så det er let at komme rundt.

Se oversigt over alle områdets faciliteter

Får I brug for en pause fra pisterne, venter enestående sneoplevelser lige om hjørnet - hvad med en hundeslædetur gennem den norske vildmark, en snescootersafari eller en snow kiting-toptur?

NB: Vi tager forbehold for ændringer.

Se Rauland - Flere skiområder i ét

Overnatningsstedets placering

Rjukanvegen 1066, 3864 Rauland, Norge